Behovet for at opgøre efter begge principper opstår som følge af, at fonde inden for den enkelte investeringsforening kan investere i andre fonde inden for samme investeringsforening. Sker det, vil det blive registreret som et nettokøb af fonde i den pågældende investeringsforening, og det vil give anledning til en stigning i investeringsforeningens formue, selvom der ikke er tilgået nye midler til investeringsforeningen.
I bruttoopgørelserne af investeringsforeningernes formue og nettokøb er der ikke korrigeret for de interne investeringer. Bruttoopgørelserne er velegnede, hvis man skal danne sig et indtryk af, hvorledes formuen er fordelt på investeringskategorier, og hvorledes denne fordeling udvikler sig over tid. Bruttotallene giver også et billede af det samlede omfang af foreningernes kapitalforvaltning.
I nettoopgørelserne af investeringsforeningernes formue og nettokøb korrigeres der for interne investeringer mellem investeringsforeningernes egne fonde, jf. nedenfor. Nettotallene giver et mere nøjagtigt billede af, hvor stor investorernes formue er og hvordan den udvikler sig.
Brutto- og nettotal for formue og nettokøb
I markedsstatistikken fremgår brutto- og nettotal for formue og nettokøb af følgende tabeller:
Tabel 1.1 ”Formue indenfor hvert investeringsområde”.
Tabel 1.2 ”Investorernes nettokøb i detailfonde fordelt efter investeringsområde”.
Tabel 2.1 ”Branchens samlede formue fordelt på foreninger”.
Tabel 2.3 ”Investorernes nettokøb i detailafdelingerne – fordelt på foreninger”.
Frem til og med markedsstatistikken for maj 2019 indgår såkaldte ”fund-of-funds” (fonde der udelukkende investerer i andre fonde) ikke i opgørelserne over bruttotal for formue og nettokøb. Fra og med markedsstatistikken for juni 2019 er disse fund-of-funds medtaget i bruttotallene. I markedsstatistikken vises bruttoformuen ultimo seneste kalenderår (første gang ultimo 2018) og for hver af de seneste to måneder, mens nettoformuen vises for år-til-dato (første gang er 2019-ÅTD) og for hver af de seneste to måneder.
Ved sammenligning af opgørelser over investeringsforeningernes brutto formue og nettokøb, brutto med tidspunkter før 31. december 2018 skal man altså være opmærksom på forskellene i opgørelsesprincipper.
Nettotal for formue og nettokøb fremgår af markedsstatistikken for juni 2019 og fremefter. I markedsstatistikken vises nettoformuen ultimo seneste kalenderår (første gang ultimo 2018) og for hver af de seneste to måneder, mens nettokøb vises for år-til-dato (første gang er 2019-ÅTD) og for hver af de seneste to måneder
Fra bruttotal til nettotal
For at komme fra bruttotal til nettotal korrigeres der for de interne investeringer i de enkelte investeringsforeninger. Det overordnede princip er, at formue og nettokøb opgjort brutto korrigeres i den fond, som har modtaget investeringer fra fonde fra samme investeringsforening.
Har eksempelvis fond Y investeret 50 mio. kr. i fond X, som har en formue på 100 mio. kr., så korrigeres der på følgende måde:
| Fond | Brutto | Netto | Beregning netto |
| Y | 150 | 150 | 150 minus 0 = 150 |
| X | 100 | 50 | 100 minus 50 = 50 |
Nettokøb, brutto beregnes som forskellen mellem emissioner og indløsninger for perioden. For at komme frem til ”nettokøb, netto” for den fond, der har modtaget investeringer fra andre fonde i investeringsforeningen, skal der korrigeres for den interne investering.
For fond X i ovenstående eksempel kunne korrektionen se således ud:
| Nettokøb | |
| Emissioner i alt | 100 |
| Indløsninger i alt | -100 |
| Nettokøb, brutto | 0 |
| Emission internt | -50 |
| Indløsninger internt | 0 |
| Nettokøb, netto | -50 |
Alt afhængig af forholdet mellem emissioner og indløsninger i alt og emissioner og indløsninger internt kan en fond godt i en periode have et negativt nettokøb, brutto og et positivt nettokøb, netto. Det samme gør sig gældende for investeringsforeningen som helhed.
Der korrigeres i markedsstatistikken ikke for investeringer imellem investeringsforeninger.
Der kan endvidere være mindre usikkerheder i statistikken for nettokøb, netto som følge af, at der kan ske forskydninger i antallet af beviser, som fondens market maker har i sin beholdning til brug for prisstillelse på fondens beviser, og som derfor ikke medtages i indberetningerne for nettokøb, netto for den pågældende periode, men først indberettes i en efterfølgende periode.
