Risikospredningen reducerer din investeringsrisiko. Men der er forskel på investeringerne – forskel på de enkelte investeringsfonde. Nogle svinger meget i kurs og har derfor en høj risiko. Andre er mere stabile og har derfor en lav risiko.
Via vores risikomål kan du sammenligne risikoen ved de forskellige investeringer. Husk at alle risikomål er beregnet på basis af den historiske udvikling. Og der er ingen garanti for, at fremtiden bliver præcis som fortiden. Husk også, at risikomålene alene beregnes fond for fond. Det vigtigste for dig er risikoen på din samlede investeringsportefølje – risikoen på alle dine investeringer. Det er en af styrkerne ved investeringsfonde – at du kan sammensætte en investering med en risiko, som passer præcis til dine behov og ønsker. Alle risikomål er beregnet på basis af afdelingernes regnskabsmæssige indre værdi. Evt. udbytter er forudsat geninvesteret. Data opdateres én gang månedligt.
Vi viser tre typer af risikomål: Standardafvigelse, Sharpe Ratio og stabilitetsmål. Dem kan du læse nærmere om herunder.
Median, simpelt gennemsnit og formuevægtet gennemsnit
Har du valgt at se på flere fonde, får du nederst på skærmbilledet også vist tre tal: Median, simpelt gennemsnit og formuevægtet gennemsnit.
Medianen angiver værdien af risikomålet for den midterste fond, hvis du rangordner alle fonde efter deres risikomål i stigende eller faldende orden. Man plejer at sige, at medianen fortæller noget om den typiske værdi, her i form af risikomålet for en udvalgt gruppe af fonde.
Det simple gennemsnit angiver værdien af det gennemsnitlige risikomål for de fonde, som du kigger på uden hensyntagen til, hvor meget der er investeret i den enkelte fond. Det er altså værdien af risikomålet, du ville have fået, hvis du havde investeret lige store beløb ved periodens begyndelse i hver af de fonde, som du kigger på.
Det formuevægtede gennemsnit tager hensyn til, at formuerne er forskellige i de fonde, som du kigger på. Ved at vægte med formuen får risikomålet i store fonde altså større vægt ved beregningen af gennemsnittet og omvendt for små fonde. Dette gennemsnit fortæller, hvad risikomålet ville have været, hvis du hvert år havde købt den samme procent-andel i hver fond.
Standardafvigelse
Kurserne på de værdipapirer, investeringsforeningerne placerer medlemmernes opsparing i, bevæger sig op og ned hver dag. Sammen med renter og udbytter fra værdipapirerne m.v. - og fratrukket omkostninger - afgør disse kurser fondens indre værdi og dermed afkastet på det enkelte investeringsbevis.
Standardafvigelsen måler størrelsen på disse udsving måned for måned. Jo lavere tal - desto mere stabilt har udviklingen været.
Sådan beregnes standardafvigelsen
Standardafvigelsen måler sandsynligheden for, at en enkelt periodes afkast ligger i nærheden af det gennemsnitlige afkast, der er opgjort for perioderne. Hvis det gennemsnitlige afkast f.eks. har været 10 procent årligt, og standardafvigelsen er 3 procent, har afkastet været mellem 7 og 13 procent i 2 ud af 3 perioder (sandsynligheden for, at resultatet ligger inden for 1 standardafvigelse er 2/3).
Det er overordentligt usandsynligt, at afkastet vil ligge under 1 procent eller over 19 procent (sandsynligheden for, at afkastet ligger inden for 3 standardafvigelser er 99,7 procent). Chancen for at ligge over eller under gennemsnittet er lige stor.
Investeringsfondsbranchen bruger de månedlige afkast, når vi beregner nøgletallet, men den månedlige standardafvigelse omregnes til en årlig standardafvigelse.
Lav standardafvigelse = kursstabil investering
Jo lavere standardafvigelsen har været på en fond - desto mere kursstabil har investeringen været. Så lav standardafgivelse betyder lav risiko historisk set.
Sådan viser vi standardafvigelsen
Vi beregner en standardafvigelse for investeringshorisonterne 3, 5, 7 og 10 år. Der beregnes ingen standardafvigelse under 3 år. Tidshorisonten skal være mindst 36 mdr. for at opnå et rimeligt antal observationer til at udregne standardafvigelsen.
For at vurdere afkastet i en afdeling i forhold til afkastudsvingene (risikoen), anvender mange investorer risikotallet Sharpe ratio.
Stabilitetsmål
Stabilitetsmålet viser, hvordan en investeringsfond har udviklet sig, hvis du har købt beviserne på henholdsvis det bedste eller dårligste tidspunkt inden for de seneste 5 år.
To stabilitetsmål
Du kan vælge mellem stabilitetsmål for henholdsvis 1 og 3 års ejertid på beviserne. Herved kan du sammenligne stabiliteten i det langsigtede afkast og kortsigtede afkast.
- 1-årigt stabilitetsmål: Dette stabilitetsmål beregnes ved at måle alle de løbende 1-årige afkast gennem de seneste 5 år. Herefter udvælges det højeste og laveste afkast. De viser tilsammen det 1-årige stabilitetsmål. Eller sagt på en anden måde: Vi har stillet alle 12-månedersafkastene de seneste 5 år ved siden af hinanden og sorteret dem fra lavest til højeste afkast. Det er henholdsvis laveste og højeste afkast, vi viser som henholdsvis "Min" og "Maks" i statistikkerne.
- 3-årigt stabilitetsmål: Dette stabilitetsmål beregnes ved at måle alle de løbende 3-årige afkast gennem de seneste 5 år efter samme principper som ovenfor. Herefter udvælges det højeste og laveste afkast. De viser tilsammen det 3-årige stabilitetsmål.
For den enkelte fond viser vi også alle de løbende 1- og 3-årige afkast over de seneste 5 år. Dette giver dig mulighed for at bedømme, om f.eks. et højt afkast har været stabilt eller kortvarigt.
Stabilitetsmålet vises som et annualiseret afkast i pct., hvor vi tager højde for rentesrente-effekten.
Vi viser ikke stabilitetsmål for fonde, der endnu ikke har eksisteret i mindst fem år. Det skyldes, at det ikke er muligt at sammenligne stabilitetsmål, som er beregnet over forskellige tidsperioder. Eksempelvis er en nystartet fond, som kun har eksisteret i et stigende marked og derfor kun har positive afkast, ikke nødvendigvis mere stabil end en tilsvarende afdeling, som også prøvet en periode med kursfald og derfor har både positive og negative afkast.
Sådan kan du anvende stabilitetsmålene
Stabilitetsmålene kan anvendes til at vurdere, om investering i en fond passer sammen med din risikoprofil. Det 1-årige stabilitetsmål er en god indikator, hvis du ikke bryder dig om større udsving, selv på kort sigt. Hvis du derimod har større fokus på det langsigtede afkast og ikke har noget imod større udsving undervejs, kan det 3-årige stabilitetsmål være en god indikator.
Sharpe ratio
Sharpe ratio er et udtryk for afkastet af en investering i forhold til risikoen. Sharpe ratio måler, hvor godt afkastet har været i forhold til den risiko, du har påtaget dig som investor. Risikoen måles på baggrund af den historiske volatilitet (standardafvigelsen) i forhold til en risikofri investering Med andre ord måler Sharpe ratio et risikojusteret merafkast. Man siger normalt, at jo højere Sharpe ratio, jo bedre har investeringen været, såfremt porteføljens merafkast er positivt.
Nøgletallet, som er et af de mest anvendte inden for investeringsteori, blev udviklet af amerikaneren og nobelprismodtageren William F. Sharpe i 1966.
Sådan beregnes Sharpe ratio
Sharpe ratio beregnes forenklet som det historiske afkast minus den såkaldte risikofrie rente divideret med standardafvigelsen. Vi bruger dog ikke Sharpes oprindelige formel, som dividerer med standardafvigelsen på porteføljeafkastet. De danske investeringsforeninger beregner Sharpe ratio ved at dividere med standardafvigelsen på merafkastet.
Høj Sharpe ratio = bedre investering
Jo højere Sharpe ratio er, desto bedre har investeringen været i forhold til risikoen undervejs.
Sådan viser vi Sharpe ratio
Vi beregner Sharpe ratio for investeringshorisonterne 3, 5, 7 og 10 år. Der beregnes ingen Sharpe ratio under 3 år. Tidshorisonten skal være mindst 36 mdr. for at opnå et rimeligt antal observationer til at udregne risikomålene.
Sådan kan du anvende Sharpe ratio
Sharpe ratio måler fondens evne til at fjerne den såkaldt usystematiske risiko ved at sprede investeringer. Nøgletallet kan anvendes til sammenligne investeringer med høj og lav risiko.
Positive Sharpe værdier kan anvendes til at vurdere, hvor højt merafkast, der hidtil er opnået, ved at fonden har påtaget sig en ekstra risikoenhed. Betragt to fonde, der har opnået samme merafkast, men hvor fondene har haft henholdsvist et stabilt (lille risiko) og et ustabilt afkast (stor risiko). Fonden med det stabile afkast vil have den højeste Sharpe, da denne fond har opnået det største risikojusterede afkast.
Sharpe Ratio vil altid være negativ, hvis fondens afkast har været lavere end den risikofrie rente. Negative værdier af Sharpe kan ikke anvendes i en investeringsbeslutning. Eksempelvis er et negativt merafkast på 0,5 bedre end et negativt merafkast på 1, men hvis standardafvigelsen på merafkastet er henholdsvis 2 og 4, er Sharpe ratio i begge tilfælde -0,25. Det vil sige, at ved negative afkast vil en højere standardafvigelse (risiko) resultere i en højere Sharpe.
Du bør derfor ikke sammenligne fonde med negative Sharpe værdier, medmindre du kender både tælleren og nævneren og derfor kan analysere nøgletallet præcist. Vi anbefaler, at du anvender Sharpe Ratio med forsigtighed, da det kan være svært at fortolke nøgletallet entydigt.
