Hvis vi skal gøre en bæredygtig forskel og sikre vores fremtid, skal vi gøre det sammen. Dig. Mig. Naboen. Virksomhederne. Ja, hele samfundet. Og vi skal gøre det, som virker bedst.
Vi gør det godt, når vi vælger grøn energi fremfor sort. Når vi indfører en kødfri dag derhjemme eller i kantinen. Eller når vi skærer ned på flyrejserne. Hvert bidrag tæller.
Men når alt kommer til alt, skal der meget mere til for at flytte vores verden i en mere bæredygtig retning. Hvis vi for alvor skal transformere verdenssamfundet, er der én ting, der batter mere end de andre: bæredygtige investeringer.
Det er her, du kan gøre en forskel. Med dine penge. For når du sætter penge i bæredygtige investeringer, gør du en positiv og mærkbar forskel for fremtidens klima.
Dine investeringer går videre ind i virksomheder og giver dem ekstra kraft til at drive den grønne omstilling fremad. Samtidig kan du selv opnå et afkast. Dine penge er på den måde med til at transformere det samfund, vi alle er en del af.
Hvis alle investerer bæredygtigt, bliver den samlede pengetank til grøn omstilling så stor, at det skaber reel forandring.
Det er her, bankerne kommer ind i billedet. Bankerne er Danmarks finansielle motor. Vi ønsker at styrke den bæredygtige omstilling sammen med vores kunder ved at bruge investeringer som drivkraft.
Du kan investere selv. Du kan investere sammen med andre. Og du kan få rådgivning i din bank. Uanset hvad er det vigtigste, at vi sikrer vores fremtid med bæredygtige investeringer.