I 2023 fik boligejerne nye lån for godt 255 mia. kr. til ejerlejligheder og huse hos de danske realkreditinstitutter. Det er 49 pct. mindre end i 2022, og vi skal tilbage til 2014 for at se et lavere nyudlån til boligejerne. Det er særligt faldende interesse for nye lån til at omlægge eksisterende lån, der driver udviklingen. Boligejerne omlagde i 2023 lån for 152 mia. kr., det er det laveste siden 2013.
”En af forklaringerne på det forholdsvis lave nyudlån til boligejere sidste år er, at 2023 ikke bød på så mange låneomlægninger. I 2022 omlagde mange danskere deres boliglån i kølvandet på rentestigningerne, som tog fart efter Rusland angreb Ukraine. Der er dermed nu færre boligejere, som en omlægning kan være interessant for,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Som udgangspunkt er det boligejere, der har et fastforrentet realkreditlån med en lav rentekupon, som en omlægning kan være relevant for. I starten af 2022 var der omkring 400.000 boligejere, der havde et fastforrentet lån med en kuponrente på 2 pct. eller mindre og en restgæld på over 1 mio. kr. Det tal er nu mere end halveret, og der er aktuelt 184.000 boligejere, der har et lån med en kuponrente på 2 pct. eller mindre og en restgæld på over 1 mio. kr.
”Når renterne stiger, falder kursen på obligationerne bag fastforrentede lån. Dermed kan lånene typisk indfries til en lavere kurs, end de er optaget til. Vælger man i den situation at lægge sit fastforrentede lån om til et nyt fastforrentet lån med en højere rente eller til et lån med variabel rente, kan man skære en del af sin restgæld. Det er en unik egenskab ved de fastforrentede realkreditlån,” siger Ane Arnth Jensen.
Flere nye lån til boligkøb i slutningen af året
I 4. kvartal 2023 var interessen for køb af boliger højere end året før. I kvartalet blev der optaget 14.323 realkreditlån til køb af ejerboliger. Det er 78 pct. flere ift. samme kvartal året før.
”Den stigende interesse for lån til boligkøb mod slutningen af 2023 kan skyldes, at det nye boligskattesystem trådte i kraft den 1. januar 2024. Det betyder, at man skulle nå at overtage sin bolig inden årsskiftet, hvis man ville nå at få en eventuel skatterabat med i handlen. Der er en udbredt forventning om, at aktiviteten på boligmarkedet falder til et lavere niveau, nu hvor boligskattesystemet er trådt i kraft. Det bliver interessant, hvordan udviklingen bliver,” siger Ane Arnth Jensen.
Hent statistik