Investeringsfonde

Når du investerer dine penge, er det vigtigt, at du på forhånd har en idé om, hvor længe du vil have pengene investeret. Investeringsfonde kan være egnede til både kortsigtede og langsigtede investeringer, men det afhænger af den enkelte investeringsfonds risikoprofil. Du kan søge rådgivning, eksempelvis hos din bank, og høre nærmere om investering i investeringsfonde.

Der er ca. 500 forskellige investeringsfonde i Danmark. De kan groft sagt opdeles i 4 forskellige typer:

• Aktiefonde med investeringer i Danmark eller udlandet
• Obligationsfonde med investeringer i Danmark eller udlandet
• Blandede fonde, som både investerer i obligationer og aktier
• Specialfonde – som investerer i en region, et land eller en enkelt sektor

Investeringsfondene arbejder ud fra et princip om risikospredning og løbende pleje. Men fondene har forskellige risici, giver forskellige afkastmuligheder og koster noget forskelligt.
Afkast og risiko følges ad, når du investerer. De investeringsfonde, der har en meget lav risiko, giver til gengæld også begrænsede afkastmuligheder, mens de risikobetonede fonde, der kan svinge meget i kurs, giver de største afkastmuligheder. De fleste investorer spreder deres investeringer over forskellige typer af fonde.

Når du ejer investeringsfonde, betaler du omkostninger hvert år. Pengene går til at dække omkostningerne ved at drive fonden. De består af administrationsomkostninger og handelsomkostninger. De er trukket fra, før dit afkast og udbytte bliver gjort op.
Nøgletallet ÅOP samler alle omkostninger, som du betaler til investeringsforeningen, når du ejer investeringsfonde. Din bank skal oplyse om ÅOP, når du investerer i en investeringsfond.

Tallet står også på den årlige oversigt, du modtager fra banken. ÅOP er baseret på, at du ejer fondene i syv år. Hvis du ejer dem kortere eller længere tid, kan du i vores ÅOP-beregner regne på ÅOP over præcis den tidshorisont, du forventer at eje dine fonde.

Såkaldte passive fonde, der følger markedet tæt, vil typisk være billigere, mens fonde med aktiv forvaltning koster noget mere. Den aktive forvaltning giver muligheden – men ingen garanti – for et højere afkast end markedet, for eksempel når markedet falder. Mange aktive fonde har fri adgang til rådgivning regnet ind i prisen, mens du for andre fonde må betale for rådgivning eller porteføljepleje ved siden af. Information om dette kan fås hos din bank eller rådgiver, eller fra statistikkerne her på siden. 

En investeringsforening er en samling af investeringsfonde. Hver investeringsfond fokuserer på et specifikt investeringsområde, f.eks. danske obligationer eller europæiske aktier.

Risikospredning

En investeringsforening spreder altid sine investeringer. Investeringsforeningerne skal fordele formuen i den enkelte fond på forskellige værdipapirer. I en aktiefond skal der mindst være 12-13 forskellige aktier, men der er typisk langt over 30. For obligationsfonde er der lignende krav til risikospredning.

Løbende pleje

En investeringsforening har porteføljemanagere, som løbende plejer investorernes penge ved at justere investeringerne baseret på forskellige analyser. Investeringsarbejdet i en aktivt styret fond kan f.eks. bestå i at vurdere selskaber, brancher, valutaer, renter, makroøkonomiske forhold, politiske forhold samt fordelingen mellem de forskellige papirer for at konstruere præcis den investeringsportefølje, der forventes at give det bedste afkast.

Nogle investeringsfonde styres efter den aktive strategi, hvor målet er at skabe et afkast på niveau med eller bedre end markedet. Andre fonde styres efter den passive strategi, hvor målet er at klare sig som markedet efter omkostninger. Der er fordele og ulemper ved begge strategier.