Siden 2012 er der løbende indført et væld af nye regler for den finansielle sektor. Det gælder især kapital- og likviditetskrav, investorbeskyttelse, kreditvurderinger, regnskabsregler, transparens og ledelseskompetencer. Reguleringen er både dansk og international.
Vi har samlet et overblik. Tryk på kasserne og læs mere om de enkelte tiltag:
Læs også vores særanalyse om kapital og likviditet. Den samlede egenkapital i danske banker er steget over 100 milliarder kroner siden 2007.
CRR/CRD
The Capital Requirements Regulation/Capital Requirements Directives er et omfattende reguleringskompleks baseret på Basel-komitéens anbefalinger fra 2010 (det såkaldt Basel III. Også LCR, Leverage Ratio og NFSR er en del af Basel III). Komplekset regulerer blandt andet størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutternes kapitalgrundlag, størrelsen af de kapitalbuffere, som institutterne skal opbygge efter krisen samt grænser for gearingsgrad. Krav til institutternes likviditetsforhold reguleres også i komplekset, ligesom det også indfører mere ensartede regler for den finansielle regulering på tværs af EU-landene.
MIFID II
Markets in Financial Instruments Directive er et andet stort sæt af forskellige reguleringer, som alle har til formål at øge de finansielle markeders sikkerhed og effektivitet dels ved at øge gennemsigtigheden, når investorerne handler værdipapirer dels gennem regelharmonisering. Komplekset har desuden til formål at øge beskyttelsen for både små og store investorer, når de handler værdipapirer på de finansielle markeder.
Tilsynsdiamanten for banker og realkreditinstitutter
Tilsynsdiamanten er en særlig dansk regulering, der opstiller pejlemærker for aktiviteter i kreditinstitutterne, som Finanstilsynet anser for risikobetonet. Finanstilsynet indgår i dialog med institutterne hvis et eller flere pejlemærker overskrides.
BRRD
The Bank Recovery and Resolution Directive er et sæt regler, som skal sikre, at myndighederne effektivt kan håndtere kreditinstitutter, som kommer i alvorlige problemer. Reglerne betyder blandt andet, at institutter, der ikke tillades at blive afviklet efter almindelige konkursregler på grund af de skadelige effekter, dette vil have for samfundet, skal opbygge en beholdning af gæld, som kan nedskrives eller konverteres til ejerbeviser i en krisesituation. Derved er institutters kreditorer med til at betale for, at instituttet kan videreføres, og risikoen for, at skatteyderne skal betale regningen, når institutter kommer i krise, minimeres. Direktivet fastsætter endvidere, at det enkelte institut skal udarbejde omfattende planer for deres genopretning, og Finanstilsynet skal udfærdige planer for, hvordan de enkelte institutter skal afvikles såfremt genopretning ikke lykkes.
SIFI
Systemically Important Financial Institutions er kreditinstitutter som vurderes så vigtige for samfundsøkonomien og den finansielle stabilitet, at de ikke må kunne gå konkurs. Disse institutter er derfor efter krisen underlagt særligt høje kapitalkrav, ligesom de udsættes for en tættere overvågning af Finanstilsynet end mindre samfundsvigtige institutter.
NEP-krav
Nedskrivningsegnede Passiver er et nyt krav til institutter, om at holde en vis mængde gæld, der er egnet til at kunne nedskrives eller konverteres til ejerandele, hvis et institut kommer i alvorlige vanskeligheder. Formålet er at sikre, at instituttes kreditorer er med til at betale for, at instituttet kan videreføres helt eller delvis, overtages af sunde institutter eller helt afvikles under ordnede forhold over en periode, uden at skatteyderne skal betale regningen. Alternativet er at lade et institut gå konkurs efter de almindelige likvidationsregler med de uoverskuelige og alvorlige effekter, dette kan have for det omgivende samfund. Et institut kan vælge at opfylde kravet til nedskrivningsegnet gæld ved i stedet at opbygge en tilsvarende ekstra kapitalbuffer oven på de almindelige kapitalkrav og bufferkrav. Kravet størrelse vil afhænge af planerne for instituttets videreførelses efter en alvorlig lukningstruende krise i instituttet.
SSM/SRM
Single Supervisory Mechanism/Single Resolution Mechanism er betegnelser for det nye fælles banktilsynssystem (SSM) og den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter (SRM) i EU. Formålet med det fælles banktilsyn er at sikre soliditeten og sikkerheden i banksystemet i Europa samt sikre, at alle kreditinstitutter er underlagt et ensartet tilsyn. Den fælles afviklingsmekanisme skal sørge for, at kreditinstitutter, som skal afvikles, kan blive dette på dels en effektiv måde og dels på en måde, som minimerer omkostningerne for skatteyderne og for den reale økonomi. Det fælles banktilsyn og afviklingsmekanisme, der udgør de to institutionelle søjler i Bankunionen..
LR
Leverage ratio er endnu et kapitalmål, som er kommet til efter krisen. Det måler et kreditinstituts kapital i forhold til det samlede udlån. Det er forventningen, at leverage ratio fastsættes til 3%¤ hvilket betyder, at instituttets kapital som minimum skal udgøre 3% af dets samlede udlån. Leverage ratio indføres for at sikre, at kreditinstitutterne ikke udlåner for meget i forhold til den kapital, de har. Leverage ratio indføres som en "bagstopper" for de risikovægtede kapitalkrav for at sikre, at kapitalen ikke falder under et minimumsniveau i forhold til de samlede aktiver, uanset instituttets risikoprofil.
LCR
Liquidity Coverage Requirement er et likviditetsmål som skal sikre, at kreditinstituttet altid har tilstrækkeligt med likvide midler til at kunne klare sine betalingsforpligtigelser den næste måned. Kravet fastsættes til 100% hvilket betyder, at hvis et institut den kommende måned har betalingsforpligtigelser for 100 kr., skal instituttet holde likvider for 100 kr.
NSFR
Net Stable Funding Ratio er endnu et likviditetsmål som skal sikre, at kreditinstituttet benytter sig af en tilstrækkelig stabil og langsigtet funding, når det yder dets udlån. Kravet fastsættes til 100%, hvilket betyder, at hvis et institut inden for det kommende år ønsker at udlåne 100 kr., skal instituttet have en stabil langsigtet funding på 100 kr.
