Svindel mod virksomheder kommer især i følgende to former:
- Direktørsvindel (eng: CEO-fraud)
- Fakturasvindel, herunder ændring af modtagers kontonummer (eng: beneficiary account change)
Direktørsvindel
Direktørsvindel er, når en medarbejder bliver narret til at foretage en uautoriseret overførsel med virksomhedskontoen. En bedrager ringer eller mailer og udgiver sig for at være en højtstående person inden for virksomheden (fx direktøren.
Ofte er anmodningen om internationale betalinger til banker uden for Europa, og medarbejderen anmodes om, ikke at følge de almindelige godkendelsesprocedurer.
Kontakten til medarbejderen sker med en mail i direktørens navn og som regel på et tidspunkt, hvor direktøren er bortrejst. Svindlerne har et godt kendskab til organisationen, og de bruger ord som: "Fortrolighed", "Virksomheden stoler på dig" og "Jeg er i øjeblikket utilgængelig".
Fakturasvindel
Mange virksomheder modtager fakturaer på varer eller services, de aldrig har købt. Det er typisk fakturaer på mindre beløb, og de har derfor nemmere ved at glide igennem systemet, uden at der bliver stillet spørgsmål til fakturaernes ægthed.
Ændringer i bankoplysninger
Denne enkle form for svindel kan være svær at gennemskue, fordi den ikke umiddelbart får nogle alarmklokker til at ringe.
Svindleren foregiver at være en leverandør, der sender en tilsyneladende harmløs information om, at bankoplysningerne er blevet ændret.
Gode råd om virksomhedssvindel
Direktørsvindel
- Vær opmærksom på at denne type svindel eksisterer. Og del denne viden med de funktioner i din virksomhed som kunne være potentielle ofre for direktørsvindel
- Sørg for at have sikre procedurer for pengeoverførsler. Og vær især opmærksom på de situationer, hvor direktøren eller andre ledende medarbejdere er bortrejst
Fakturasvindel
- Vær opmærksom på at denne type svindel eksisterer. Og del denne viden med de funktioner i din virksomhed som kunne være potentielle ofre for falske fakturaer
- Hav klare retningslinjer for, hvordan I håndterer manuelle betalinger.
- Bruge gerne et automatiseret betalingssystem for dermed at holde antallet af manuelle betalinger på et minimum.
Ændringer i bankoplysninger
- Vær opmærksom på at denne type svindel eksisterer. Og del denne viden med de funktioner i din virksomhed som kunne være potentielle ofre for falske ændringer i bankoplysninger
- Hvis I får en henvendelse vedrørende ændringer i bankoplysninger, skal I ringe til leverandøren, og få en bekræftelse fra jeres sædvanlige kontaktperson.