De forskellige typer af kriminalitet, vi får indberetninger fra bankerne på, er:
Netbanksvindel
Netbanksvindel kan forekomme på to forskellige måder.
Den ene er ved det, man kalder Social Engineering, hvor den kriminelle kontakter bankkunden og lokker vedkommende til at oplyse sine personlige oplysninger. Den kriminelle kontakter offeret via mail, sms eller telefonopkald. Ved at foregive at henvendelsen kommer fa banken, Nets eller f.eks. politiet, kan den kriminelle få adgang til kundens netbank og stjæle pengene der, uden at banken kan se, at det er en uvedkommende, der er logget ind.
En anden måde at begå netbanksvindel på er ved hjælp af fraud/malware. Denne kategori indeholder omfatter tilfælde, hvor bankkunden får stjålet sin pung med identitetspapirer og nøglekort, eller hvor personer i kundens omgangskreds har kendskab til kundens NemID eller MitID oplysninger og misbruger disse. Kategorien omfatter også de (erfaringsmæssigt langt færre) tilfælde, hvor man via et link i en mail eller en sms fra den kriminelle får installeret hackerprogrammer på sin telefon eller computer, som giver den kriminelle mulighed for at aflure personlige oplysninger og på den måde skaffe sig adgang til netbank.
Kærlighedssvindel
Kærlighedssvindel er sager, hvor bankkunder har fået frarøvet deres penge af kriminelle, der har lokket dem i en fælde ved at indlede en personlig relation til offeret. De kriminelle lokker under anvendelse af stjålne eller falske profiler, og udgiver sig for at søge venskab og kærlighed og får undervejs i dialogen offeret til at overføre penge til den kriminelle.
Investeringssvindel
Investeringssvindel er sager, hvor bankkunder har fået frarøvet deres penge af kriminelle, der har lokket dem i en fælde med falske løfter om økonomisk vinding ved investering. De kriminelle lokker med falske investeringsmuligheder til tider under anvendelse af markedsføringsmateriale med prominente personer og overtaler på den måde kunden til at overføre penge til dem.
Virksomhedssvindel
Virksomheder kan opleve at blive kontaktet af kriminelle, der forsøger at svindle sig til penge.
Direktørsvindel (CEO-fraud):
Her udgiver den kriminelle sig for at være direktøren, der sender f.eks. mails, der er meget vellignende direktørens måde at skrive på til økonomiafdelingen eller regnskabsafdelingen og instruerer udvalgte personer med de nødvendige systemrettigheder til at overføre et beløb hurtigt, fordi den kriminelle påstår, at man netop har lukket en handel eller lignende.
Fakturasvindel
De kriminelle fabrikerer vellignende, men falske fakturaer, som de ofte sender til mange selskaber samtidig i håbet om, at de økonomiansvarlige i virksomhederne ikke opdager, at det er en falsk faktura.
Ændring af modtagers kontonummer (beneficiary account change):
Ved denne form for fakturabedrageri udgiver svindleren sig for at repræsentere en virksomhedskunde eller leverandør og beder om, at fremtidige fakturaer betales til en ny bankkonto - som svindleren kontrollerer. Offeret modtager en e-mail med instruks om at ændre kreditorkontoen for pågældende kreditor i deres system. Den kriminelle venter herefter tålmodig på den næste betaling fra ofret.
Betalingskortmisbrug
Kortmisbrug opdeles i tre kategorier:
- Misbrug med tabte eller stjålne kort
- Misbrug med falske kort
- Misbrug i e-handel
