Risikovurdering
For at pengeinstitutterne effektivt kan bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, skal de på baggrund af deres viden om egen forretning og erfaring udarbejde en risikovurdering. I risikovurderingen skal pengeinstitutterne identificerer de risici, der er for, at de kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering, de skal eksempelvis se på, hvilke produkttyper de udbyder og hvilke relationer de og deres kunder har til andre lande. På den baggrund skal de fastlægge de tiltag, der er bedst til at nedsætte risikoen for, at kriminelle kan misbruge dem til hvidvask eller terrorfinansiering.
Pengeinstituttet skal kende sine kunder
Det enkelte pengeinstitutter skal kende deres kunder – også kaldet kundekendskab eller kend-din-kunde. De skal kende kundernes identitet, og hvis kunden er en virksomhed eller forening, skal pengeinstituttet også kende det, der kaldes de reelle ejere. De reelle ejere er dem, der enten ejer eller kontroller en virksomhed eller forening – enten gennem ejerskab af andele eller fordi de er ”den daglige ledelse” f.eks. en direktion eller bestyrelse.
For at pengeinstituttet kan forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering er en del af kundekendskabet også, at pengeinstituttet skal vide, hvad den enkelte kunde skal bruge pengeinstituttet til – det gælder både viden om, hvilke produkter og ydelser som kunden benytter, og samtidig også hvor ofte og hvor meget kunden vil benytte disse.
Underretning
Hvis et pengeinstitut får viden om, at en kunde foretager transaktioner eller andre handlinger, der virker atypiske for den type kunde, og der ikke er en god forklaring på dette, så er pengeinstituttet forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet ved SØIK om deres mistanke. Når pengeinstituttet sender disse underretninger, er pengeinstituttet med til at advisere politi og andre myndigheder om, at her er muligvis en kunde, der forsøger at misbruge det finansielle system til at få deres penge fra kriminalitet til at virke som om, at de er lovlige, eller forsøger at støtte terroraktiviteter.