Der er over de sidste årtier blevet færre pengeautomater i Danmark. Selv om antallet har været faldende, betyder det ikke nødvendigvis at dækningen er blevet dårligere, fordi der er færre overlappende pengeautomater i samme geografiske område. Det skyldes at flere pengeinstitutter samarbejder om fælles automater, ligesom at opstillingen er optimeret med mere centrale placeringer såsom storcentre mv. Derudover er der også kommet eksterne udbydere af pengeautomater på markedet.
Tilgængelighed
Stort set alle pengeautomater er tilgængelige for fysisk handicappede. Typisk er pengeautomaten placeret udvendig i facaden, og overholder gældende krav i forhold til højde over gadeniveau mv. Nogle banker har automater, der er udstyret med stik til headset, og taster lavet med blindskrift og/eller talegenkendelse. Nogen har ekstra god visualisering i display.
Se statistik over antal pengeautomater i Danmark hos Nationalbanken