For at sikre at institutterne afgiver tilbud på et ensartet grundlag, ligesom det er gældende for lån i danske kroner, er der aftalt følgende vedrørende eurolån:
- I forlængelse af omregning efter de almindelige omregningsregler kan foranstående eurolån omregnes med fast euro-valutakurs i perioden mellem udsendelsen af to sæt omregningskurstabeller.
- Euro-valutakursen, der anvendes til omregning, beregnes som gennemsnittet af Nationalbankens officielle valutakurs de sidste tre børsdage i foregående måned (spotkurs - dagsobservationer). Der udsendes ekstraordinær euro-valutakurs såfremt euro-valutakursen for hver af de seneste tre børsdage forud for den 16. i måneden er uden for udsvingsbåndet over for euro i ERM2 (-/+ 2,25 pct.), der var gældende ved seneste ordinære udsendelse.
Centralkurser og udsvingsbånd over for euro i ERM2
Kr. pr. 100 euro | |
---|---|
Centralkurs |
746,038 |
Øvre udsvingsgrænse (+ 2,25 %) |
762,824 |
Nedre udsvingsgrænse (- 2,25 %) | 729,252 |
Kilde: Nationalbanken