Spørgsmål og svar til Boligudbudsstatistikken

Du finder seks nøgletal for de udbudte boliger og for de boliger, der er fjernet fra internettet i løbet af måneden. Nøgletallene er:

Udbudte boliger

• antal udbudte boliger
• udbudstider
• udbudspris

Nedtagne boliger

• antal nedtagne boliger
• liggetider
• nedtagningspris

Nøgletallene findes for parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse for landsdele og regioner. For ejerlejligheder findes tallene desuden for de otte største byer.

Statistikken offentliggøres omkring den 8. hverdag i hver måned.

Alle data ligger frit tilgængelige på hjemmesiden. Statistikken indeholder data siden 2004.

Statistikken laves på baggrund af observationer af ejerboliger, der er annonceret på internettet. Datagrundlaget indeholder mindst 95 procent af alle ejerboliger, der er udbudt til salg på internettet.

Vi vurderer, at statistikken bygger på mindst 95 procent af alle boliger, der er til salg på nettet. Vi ved ikke, hvor stor en del af samtlige boliger til salg, der bliver annonceret på internettet - men det er formentlig størstedelen.

Nej, statistikken bygger på oplysninger af kontantprisen for henholdsvis udbudte og nedtagne boliger og er ikke justeret for inflation.

Ja, udbudstider, udbudspriser, liggetider og nedtagningspriser på landsdele, regioner og landsplan er vægtet med boligbestanden på kommuner fra Danmarks Statistik. Det betyder, at statistikken ikke isoleret set påvirkes af forskydninger i sammensætningen af boligudbuddet.

Antal udbudte og nedtagne boliger er beregnet som simple gennemsnit. Alle nøgletal på kommuner og postnumre er desuden beregnet som simple gennemsnit.

Nej, statistikken omfatter kun private ejerboliger og fritidshuse.

Statistikken tager ikke højde for kvalitetsforskelle i boligerne. Det kan fx være deres alder, tilstand, beliggenhed og om der fx er havudsigt.

Nej, vi korrigerer ikke for grundstørrelse.

Arealet er ikke vægtet og er dermed forskellig fra Realkreditrådets ejendomsprisstatistik. Boligudbudsstatistikken indeholder udelukkende boligarealet, som det er opgivet i salgsannoncen, og tager altså ikke højde for arealforbrug til kælder, loftareal mv.

Det betyder, at kvadratmeterpriserne generelt er højere i boligudbudsstatistikken end i ejendomsprisstatistikken.

Nej, det kan man desværre ikke. Hovedforskellen er, at det er forskellige metoder til opgørelse af boligens størrelse (i kvadratmeter), der ligger bag kvadratmeterpriserne.

I ejendomsprisstatistikken bruger vi et vægtet boligareal, hvor fx kælder og garage indgår i arealet med en mindre vægt end selve beboelsesarealet.

I boligudbudsstatistikken anvendes i stedet det tinglyste areal for ejerlejligheder og BBR-arealet for fritidshuse, parcel- og rækkehuse. Boligerne er altså alt andet lige større i ejendomsprisstatistikken end i boligudbudsstatistikken.

Landejendomme, andelsboliger, helårs- og fritidsgrunde indgår ikke i boligudbudsstatistikken, som det er tilfældet for opgørelsen på boligsiden.

Vi mener grundlæggende, at det er vigtigt med gennemsigtighed på ejendomsmarkedet. Boligudbudsstatistikken supplerer ejendomsprisstatistikken ved at belyse en anden dimension af markedet - nemlig hvordan udviklingen er i boligudbuddet, udbudstiden og udbudsprisen.

Metoden bag beregningerne er beskrevet grundigt i metodenotatet , som ligger her på hjemmesiden.