Kreditkassen - 1797
Det første danske realkreditinstitut - Kreditkassen af Husejere i København - blev oprettet i 1797. Baggrunden var Københavns brand, der i 1795 brød ud på Holmen i København. Branden rasede i to døgn og over 900 ejendomme nedbrændte til grunden, og mange andre blev beskadiget. Brandskaden blev opgjort til 4,5 mio. rigsdaler, og heraf kunne byens eneste brandforsikringsselskab - Københavns Brandsikring - kun dække halvdelen med sin formue. Staten måtte træde til, og en konsekvens blev, at det i fremtiden blev tvungent at lade ejendomme brandforsikre.
Husejernes Kreditkasse blev oprettet på initiativ af långiverne - ikke af låntagerne, sådan som det var tilfældet med de senere kreditforeninger. Det skal ses i sammenhæng med, at der dengang var en rentebestemmelse, der påbød, at der maksimalt kunne kræves fire procent i rente. Når det store lånebehov ikke kunne give en højere rente, var det væsentligste element for långiverne sikkerheden. Og netop sikkerheden var høj for lån i Kreditkassen som følge af det solidariske ansvar for låntagerne.
Husejernes Kreditkasses virke var alene i København. At Kreditkassen blev oprettet af långiverne var ikke det eneste karakteristika, der adskilte den fra de senere kredit- og hypotekforeninger. Et andet særkende var, at lånene var opsigelige fra kreditors side.
Kreditforeningslov - 1850
I 1830'erne rejstes spørgsmålet om organisering af den danske realkredit. Der var opstået et voldsomt lånebehov, bl.a. som følge af landboreformen i slutningen af det 18. århundrede og de private låns begrænsninger. I 1850 fik man den første kreditforeningslov, hvor kreditforeninger var foreninger af låntagere, der hæftede solidarisk.
Hypotekforeningslov - 1936
Kreditforeningerne kunne yde lån inden for 60 procent af en ejendoms værdi. Det kunne ikke dække lånebehovet, og der blev derfor i slutningen af 1800-tallet dannet såkaldte hypotekforeninger, der kunne supplere långivningen op til 75 procent af ejendommens værdi (2. lagsprioritering). Den første hypotekforening blev stiftet i 1895, men først i 1936 fik man en hypotekforeningslov. Det skyldtes bl.a. skepsis fra lovgivers side om hypotekforeningernes levedygtighed.
Efter 2. Verdenskrig var kreditforeningerne og hypotekforeningerne meget tilbageholdende med långivningen, og der opstod derfor behov for yderligere organiseret finansiering af boliger. Derfor oprettede man i 1959 nogle særlige realkreditlånefonde (3. lagsprioritering), der var selvejende fonde og adskilte sig fra kredit- og hypotekforeningerne ved ikke at kræve solidarisk ansvar af låntagerne. Disse institutter ydede lån op til 60 procent af en ejendoms værdi.
Realkreditlov og -reform - 1970
Med gennemførelse af realkreditloven fra juni 1970 skete der store ændringer. Den hidtil meget frie adgang til den organiserede realkredit blev væsentligt indskrænket. Der indførtes lavere lånegrænser, kortere afdragsfrister og begrænsninger i de formål, der kunne finansieres med realkreditlån. Tre-lagsfinansieringen blev erstattet af en to-lagsfinansiering, og antallet af realkreditinstitutter blev reduceret gennem fusioner. To-lagsbelåningen blev afskaffet igen uden for erhvervsbelåningens område i 1980. Den endelige afskaffelse af to-lagsbelåningen inden for landbruget skete i år 2000.
Realkreditreform - 1989
I 1989 blev der vedtaget en ny realkreditlov for bl.a. at opfylde en række forpligtelser til at gennemføre en række EF-direktiver. Med loven blev der mulighed for at oprette nye realkreditinstitutter. Det skulle ske som aktieselskaber, og de eksisterende realkreditinstitutter fik mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber.
Før den nye lov var der realkreditinstitutterne BRFkredit, Kreditforeningen Danmark (senere Realkredit Danmark), Nykredit, Industriens Realkreditfond (senere fusioneret med Nykredit) og DLR (senere DLR Kredit A/S).
Efter at den ny lov blev vedtaget, blev der stiftet nye realkreditinstitutter. Det var Danske Kredit, Landsbankernes Reallånefond (genoprettelse - senere LR Realkredit) Totalkredit (genoprettelse - tidligere Provinsbankernes Reallånefond), Nordea Kredit (tidligere Unikredit), FIH Realkredit og senest BG Kredit.
Danske Kredit og BG Kredit fusionerede med Realkredit Danmark den 1. januar 2001.
Finansiel virksomhedslov - 2002
En større lovgivningsmæssig ændring fandt sted i sommeren 2003, hvor Folketinget vedtog en lov om finansiel virksomhed. Hermed blev arbejdet med samling af seks hidtidige branchelove for den finansielle sektor afsluttet. Lov om realkreditobligationer og realkreditlån mv. og lov om finansiel virksomhed udgør herefter den reguleringsmæssige kerne for realkreditinstitutterne.
Lov om Særligt Dækkede Obligationer - 2007
I 2007 blev de danske regler for finansiering af fast ejendom ændret. Loven om Særligt Dækkede Obligationer (SDO'er) trådte i kraft den 1. juli 2007. Loven blev vedtaget for at honorere reglerne for SDO'er i det nye EU-kapitaldækningsdirektiv. Samtidig blev der opfyldt et politisk ønske om, at både realkreditinstitutter og pengeinstitutter skal have udgang til at udstede SDO'er.
Du kan læse mere om realkredittens historie i artiklen "200 års realkredit" i skriftet "Realkreditten", der i 1997 blev udgivet af Realkreditrådet i anledning af Rådets 25 års jubilæum.
Refinansieringsloven - 2014
I 2014 vedtog Folketinget refinansieringsloven (ændringer i lov om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv.), hvormed der vil ske forlængelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, hvis et realkreditinstitut ikke kan gennemføre refinansieringen af de udløbne obligationer på markedsvilkår, eller hvis renten stiger voldsomt.
Også i 2014 vedtog Folketinget en omfattende ændring af lov om finansiel virksomhed. Med ændringen blev gennemført EU’s nye kapitalkrav- og likviditetsregler (CRR/CRD IV) og regler om systemisk vigtige finansielle institutter.
Krisehåndtering - 2015
I 2015 blev EU-regler om krisehåndtering af penge- og realkreditinstitutter gennemført ved Folketingets vedtagelse af en ny dansk lov om restrukturering og afvikling af penge- og realkreditinstitutter og ved tilpasning af den eksisterende finansielle lovgivning.
Covered bond lovgivning i EU
i 2019 vedtog EU en ny regulering af covered bonds, der også omfatter danske realkreditobligationer. Covered bonds-rammedirektivet giver mulighed for at fastholde grundstrukturen i den danske realkreditmodel og med fortsat mulighed for at udstede både SDO/SDRO og RO. Direktivet specificerer, hvilke typer af aktiver der kan ligge til sikkerhed for SDO/SDRO, RO og SO, som også fremover falder ind under den europæiske fællesbetegnelse ”European Covered Bonds”. Definitionen vil fremover være fundamentet for reguleringen af covered bonds i anden EU-regulering.
