Begrænser risici
Balanceprincippet begrænser realkreditinstitutternes muligheder for at tage rente-, valutakurs-, likviditets- og optionsrisici. Der er i lovgivningen fastsat absolutte grænser for størrelsen på de finansielle risici, som er tilladte, når der opstår forskelle mellem lån og obligationer.
Realkreditinstitutterne har én væsentlig risiko, nemlig kreditrisikoen. Det er risikoen for, at låntager ikke betaler ydelser til tiden eller helt undlader at betale.
Ændringer i balanceprincippet
Der er gennem årene sket en udvikling og modernisering af balanceprincippet. Den seneste væsentlige ændring kom sammen med Folketingets vedtagelse af loven om Særligt Dækkede Obligationer i 2007.
Med denne lovgivning har udstedere af obligationer til finansiering af realkreditlån mulighed for at vælge mellem to balanceprincipper – henholdsvis et overordnet og et specifikt. Valget af balanceprincip skal fremgå af obligationsudstedelsens prospekt.
Det specifikke balanceprincip er stort set en videreførelse af det (enlige) balanceprincip, der var gældende for realkreditinstitutter indtil 1. juli 2007. Med det overordnede balanceprincip er der på nogle områder givet større fleksibilitet, bl.a. i likviditetsstyringen. For begge balanceprincipper er udgangspunktet, at det obligationsudstedende institut må tage begrænsede risici.
Balanceprincippet i praksis
Vi har lavet et eksempel på, hvordan balanceprincippet virker i praksis, når der er fuld overensstemmelse mellem lån og obligationer.
Balanceprincippet i praksis med overensstemmelse mellem lån og obligationer
På venstre side er en låntager med et realkreditlån. Realkreditinstituttet har udstedt en obligation på Københavns Fondsbørs og afleveret provenuet fra obligationssalget til låntageren. Låntageren betaler markedsrenten.
Investoren – eller obligationsejeren - på højre side modtager ydelser fra låntageren i form af afdrag og renter efter faste terminer i løbetiden. Hvis låntageren ønsker et 30-årigt fastforrentet lån, udstedes en 30-årig obligation med fast rente. Ønsker låntageren et rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning, er det en anden type obligationer, der bliver udstedt.
Ydelserne fra låntageren gives direkte videre til obligationsejeren med realkreditinstituttet som mellemled. Realkreditinstituttet tager betaling for denne service og for dækning af kreditrisikoen ved at opkræve en rentemarginal – kaldt bidraget. Låntageren kan se størrelsen af realkreditinstituttets bidrag, fordi det står på betalingsopgørelsen for den kvartalsvise termin. Bidraget udgør en procentandel af restgælden, som låntager betaler, så længe lånet løber.
