Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives, udvikles og udfordres. Vi kan uden at blinke love engagerede og gode kolleger i et godt fagligt og socialt miljø, hvor alle løfter spændende og udfordrende opgaver, der spiller en afgørende rolle for den finansielle sektor.
Så interesserer du dig for økonomi, politik, udvikling og regulering af erhvervslivet og den finansielle sektor, så send din ansøgning til Finans Danmark allerede i dag.
Vi er et hus med højt til loftet. Vi tror på, at engagerede og fagligt dygtige medarbejdere skabes gennem god og tillidsbaseret ledelse. At vi sammen skaber de stærkeste resultater. Hos os kan du derfor forvente, at få ansvar og stort råderum til at løse dine opgaver, et fagligt stærkt miljø og dygtige kolleger. Og så lægger vi også stor vægt på, at alle ansatte går glade på arbejde hver dag.