Overholdelse af nye EU-krav om energieffektivitet kræver tempo på energiforbedringerne af danske huse

Ifølge det nye bygningsdirektiv fra EU, skal det såkaldte gennemsnitlige primærenergiforbrug, der bruges i bygninger til især opvarmning, reduceres med 16 pct. fra 2020 til 2030. Og mindst 55 pct. af reduktionen skal desuden komme fra renovering af de 43 pct. energimæssigt dårligste bygninger. Målene kan opfyldes ved, at energiforbruget i danske boliger sænkes, f.eks. ved at boligerne isoleres bedre og drives mere effektivt, og ved at den energi, der bruges i boligerne, produceres mere bæredygtigt og mere effektivt. En ny analyse fra Finans Danmark viser, at primærenergiforbruget i de danske huse kan falde i omegnen af 15 pct. i perioden 2020-2030, hvis udskiftning af olie- og gasfyr til fjernvarme og varmepumper sker i overensstemmelse med Energistyrelsens fremskrivninger. Og at 60 pct. af reduktionen vil komme fra energiforbedring af de energi-mæssigt dårligste huse. 

"EU-landene har med bygningsdirektivet sammen sat et ambitiøst og visionært mål, som skal bidrage til at sænke energiregningerne, bekæmpe klimaændringerne og hjælpe os med at blive uafhængige af russisk olie og gas. Vores analyse viser, at Danmark har god mulighed for at reducere primærenergiforbruget i huse og nå bygningsdirektivets 2030-mål. Men det kan kun lykkes, hvis fjernvarme udrulles, og fyr udskiftes med varmepumper i minimum det tempo, der er fastsat i Energistyrelsens fremskrivninger. Det kræver, at boligejerne rent faktisk energiforbedrer deres boliger, og her er det vigtigt, at boligejerne får klar besked om, hvorvidt og hvornår de kan få fjernvarme. For hvis der ikke kommer fjernvarme, der hvor man bor, så ved man, at man på et tidspunkt nok skal have installeret en varmepumpe,” siger Ane Arnth Jensen, konstitueret admini-strerende direktør i Finans Danmark.

”Udover udskiftning af varmekilder, er det også afgørende, at boligejerne fortsætter med f.eks. at efterisolere eller udskifte gamle vinduer for at nedbringe energiforbruget. Ellers er der stor risiko for, at vi ikke når målene i bygningsdirektivet. Derfor er Regeringens forslag med Finanslovsforslaget for 2025 om at afsætte 300 mio. kr. til indførelse af et nyt håndværkerfradrag med bl.a. særligt grønt fokus et vigtigt skridt. Det kan give boligejerne en hjælp til energiforbedringer samtidig med, at det gør vores samfund mere bæredygtigt,” siger Ane Arnth Jensen.

Klimaneutralitet og nulemissionsbygninger i 2050 – eller før?
Bygningsdirektivets langsigtede mål er, at omfattede bygninger er nulemissionsbygninger i 2050. Det betyder, at boliger kun må bruge en meget lille mængde energi, og der må ikke være CO2-emissioner fra fossile brændsler fra selve boligen. Den danske klimalovs mål er, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050, og omdannelse af bygningsmassen til nulemissionsbygninger er et vigtigt element for at det danske samfund kan blive klimaneutralt. For at opnå nulemission fra bygninger og klimaneutralitet som samfund skal energiforbruget fra bygninger endnu længere ned, og den energi, der anvendes, skal produceres uden udledning af klimagasser.

”Både reduktion af energiforbruget i bygninger, udskiftning af varmekilder og mere bæredygtig energi er helt nødvendige indsatser for at nedbringe udledningen af klimagasser og for at overholde kravene i bygningsdirektivet. Vi skal dog være særligt opmærksomme på de boliger forskellige steder i landet, hvor energiforbedringer ikke nødvendigvis modsvares af prisstigninger på boligen – og hvor energiforbedringerne ikke er økonomisk rentable for boligejerne. Der skal være de rette økonomiske incitamenter og muligheder for at forbedre energistandarden på alle boliger, så vi sikrer, at alle boligejere har mulighed for at energiforbedre deres hjem, og vi som samfund kan opnå de langsigtede mål om nulemissionsbygninger og klimaneutralitet,” siger Ane Arnth Jensen.

Derfor har vi fra Finans Danmark tidligere foreslået:

• Grønt håndværkerfradrag: Indførelse af et grønt håndværkerfradrag til energibesparende håndværksydelser. Fradraget bør være akkumulerende, så uudnyttet håndværkerfradrag i et år kan videreføres til efterfølgende år. Dermed har boligejere mulighed for at ”opspare fradrag” til større energiforbedringer af deres bolig.
• Grønne screeninger: Gennemførelse af grønne screeninger af huse uden adgang til fjernvarme for at identificere energiforbedringsmuligheder.
• Nedsættelse af et dialogforum om implementeringen af bygningsdirektivet i Danmark, hvor relevante aktører løbende kan opdateres på implementeringsprocessen, dele viden og drøfte forslag, så bygningsdirektivet kan implementeres hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt i Danmark.
• Energirenoveringspuljen og varmepumpepuljen skal gøres let tilgængelige for bygningsejere ved at implementere puljerne som en fradragsordning i lighed med boligjobordningen. Det betyder, at midlerne hurtigere frigives til at understøtte bygningsejernes investeringer i energieffektive løsninger.