Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvad betyder Brexit for den finansielle sektor?

Storbritannien har valgt at forlade EU-samarbejdet, men det er på nuværende tidspunkt endnu usikkert, hvordan Storbritannien skal forlade samarbejdet, og hvad rammerne for det fremtidige samarbejde skal være. Storbritannien udtræder, som udgangspunkt, af EU-samarbejdet den 29. marts 2019. Lige nu er det dog uklart, om de vælger at udskyde tidspunktet for deres udtræden.

I november 2018 lykkedes det den britiske regering og de 27 resterende EU-medlemslande at nå til enighed om en udtrædelsesaftale samt en politisk erklæring om det fremtidige forhold. Disse mangler dog stadig godkendelse af det britiske parlament samt Europa-Parlamentet, før de kan træde i kraft.

Hvis en aftale ikke godkendes før udtrædelsesdatoen den 29. marts 2019, udtræder Storbritannien af EU uden nogen former for samhandelsaftaler med EU. Det såkaldte ”no deal”-scenarie. Der arbejdes fortsat indgående på, at der kommer en udtrædelsesaftale, der sikrer, at Storbritannien forlader EU på en ordnet måde. Det kan dog ikke udelukkes, at det ikke lykkes at nå en aftale, som kan accepteres af det britiske parlament.

I tilfælde af, at det britiske parlament ikke kan tilslutte sig en aftale, og at Storbritannien derfor forlader EU uden en aftale, kan og vil visse regler ændre sig allerede fra den 30. marts 2019. Det kan få konsekvenser for dig som forbruger, fx i forbindelse med rejser til London eller fx for virksomheder, der handler med virksomheder i Storbritannien.

De danske banker har forberedt sig på at håndtere alle tænkelige udfald, men der kan være forskelle på, hvordan de enkelte banker har valgt at håndtere de forskellige områder, ydelser og kundegrupper i relation til Brexit. Du skal derfor kontakte din bank, hvis du har specifikke spørgsmål i relation til dit kundeforhold.

 

Relevante links

ESMA’s Data Operational Plan under a no-deal Brexit scenario on 29 March

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til vores Brexitpostkasse: [email protected]

 

 

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde