Case: Orana A/S

Internationalt firma med rødder i Rynkeby.

Orana er et internationalt firma med adresse på Rynkebyvej i Danmark. Faktisk var Orana en del af Rynkeby indtil 1984, hvor nuværende direktør, Niels Østerberg, overtog afdelingen som selvstændig virksomhed. Orana er producent og leverandør af juice og saft med en decentraliseret produktion fra begyndelsen. Fordelen er, at både produktion og råvarer er tæt på kunderne – dette har til formål at spare CO2 og transporttid. I den forbindelse tilpasser Orana sig de lande, de er lokaliseret i, ved at samarbejde med lokale virksomheder og samfund.

Rynkebys bæredygtige historie er dybt forankret i Oranas DNA

Men Niels er ikke et ukendt ansigt hos Rynkeby. Han har været en del af rynkebyfamilien i over 40 år, og her mødte han Dagmar, den tidligere Rynkeby-ejer, som blev en mentor for Niels under hans grundlæggelse af Orana. Dagmar gik ind for ordentlige og bæredygtige forretningsprincipper. Hendes filosofi startede med, at hun brugte nedfaldne æbler til at lave most af, så de ikke gik til spilde. Filosofien om en sund forretning, nytænkning og ordentlighedsprincipper satte gang i Niels’ forretningssans og tanker om en decentraliseret produktion. Denne tilgang foldede han ud, da han overtog afdelingen og brød ud som selvstændig med Orana.

Solgte alt – nu direktør med 400 medarbejder rundt i hele verden

Opstarten af Orana krævede finansiering fra banken, hvor Niels fik bevilget et lån - selvom han ikke kunne stille sikkerhed. Det var med til, at han kunne starte virksomheden og købe de maskiner, han havde brug for. Nu er han direktør for Orana med 100 medarbejdere i Danmark og 300 i udlandet. Selv den dag i dag fungerer banken stadig som en essentiel og tæt sparringspartner og rådgiver.

orana

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde