Af: Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet, Berit Toft Fihl, vicedirektør, Finans Danmark / Arbejdsgiver og Lars P. Øelund Helvard, næstformand for Forsikringsforbundet
Kunstig intelligens på vores del af arbejdsmarkedet er ikke længere et fremtidsscenarie, men det helt afgørende spørgsmål omkring AI er, hvordan vi får skabt de rigtige kompetencer til at håndtere teknologien.
Den indsats er vi i fuld gang med – og den kommer til at fylde enormt på hele vores arbejdsmarked i de kommende år. Ikke mindst i videnstunge brancher som finanssektoren med banker, realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, hvor ny teknologi er i fuld gang med at ændre både opgaver, kompetencekrav og job.
I sektoren er der også allerede opbygget stærke digitale kompetencer og erfaring med at omsætte ny teknologi til forretning, kvalitet og rådgivning. Det er alt sammen erfaringer, vi både arbejder videre med i hverdagen og meget gerne bærer ind i det videre arbejde på Christiansborg.
Krav og muligheder
Der følger nemlig mange helt vitale opgaver med omstillingen, der ikke kun handler om teknologi, men om ledelse, etik og værdiskabelse.
For helt centralt står spørgsmålet, om vi er klædt godt nok på til at få det bedst mulige ud af AI. Teknologien skaber ikke værdi i sig selv – det gør mennesker, der forstår at bruge den rigtigt. Derfor er kompetenceudvikling og opkvalificering en af de største og mest presserende opgaver på det danske arbejdsmarked.
Det bliver i høj grad også et spørgsmål om konkurrenceevne. Danmark og Europa står i en global konkurrencesituation, hvor ny teknologi er afgørende. Hvis vi skal fastholde og forbedre den position i verden, kræver det, at vi investerer i kompetencer.
Langt fra i mål
I finanssektoren har vi arbejdet målrettet med den udfordring gennem Finanskompetencepuljen og Uddannelsespuljen, som udspringer direkte af overenskomsterne som fælles finansieringskilde til uddannelsesaktiviteter.
Her har arbejdsgivere og medarbejdere i fællesskab taget ansvar for at løfte kompetencerne i takt med udviklingen, og begge steder kører lige nu særlige AI-spor.
Sammen med de andre kompetenceudviklingsaktiviteter i sektoren skaber det resultater, der er tydelige: Omkring to ud af tre medarbejdere i sektoren har allerede deltaget i en eller anden form for træning eller opkvalificering inden for AI.
Det er et vigtigt skridt. Men vi er langt fra i mål. For behovet for nye og opgraderede kompetencer vil kun vokse. Samtidig ved vi også, at opkvalificeringen og tempoet i forandringerne kan skabe usikkerhed og pres.
Bredt løft er nødvendigt
Derfor er det en samfundsudfordring, vi skal løfte i fællesskab som virksomheder, medarbejdere og arbejdsmarkedets parter gennem dialog, involvering og ansvar, men som også kræver politisk fokus.
For kompetenceløftet skal være så bredt som muligt – og det er nu, der skal blus under kedlerne.
AI kender ikke branchegrænser. Derfor bør vi i endnu højere grad tænke i fælles løsninger, partnerskaber og modeller, der kan løfte kompetencer på tværs af sektorer og brancher. De samarbejder findes – f.eks. i AI Kompetencepagten – men der bliver endnu mere brug for dem fremover.
AI kan kun blive en gevinst, hvis vi samtidig investerer i de mennesker, der skal bruge teknologien til at skabe værdi, forretning, kvalitet, bedre kundeoplevelser og sundere arbejdsliv.
Det kræver et gennemgående fokus på kompetenceudvikling. Både i hverdagspraksis og i de politiske linjer og rammebetingelser. Det er simpelthen en forudsætning for at fastholde vores konkurrenceevne og for helt grundlæggende at skabe værdi af AI.
