Af Anders Overgaard Bjarklev, rektor for DTU, Lars Gert Lose, adm. direktør i Finans Danmark, bestyrelsesformand i Copenhagen Fintech, og Julie Hassing Nielsen, forsker i europæisk politik, formand for Venstres Europaudvalg
Europas investeringsgab er enormt. Uden mere privat kapital risikerer teknologien at ende på udenlandske hænder. Hvis forskning skal blive til globale virksomheder, skal Europa skabe stærkere markeder.
Europa mangler ikke forskning, talent eller gode idéer. Vi har det i verdensklasse. Alligevel sakker vi efter USA og Kina, når forskning og ny teknologi omsættes til virksomheder, arbejdspladser og konkurrenceevne. Europa mangler stærkere markeder, sammenhængende kapital og bedre skaleringsrammer for virksomheder.
Og det er blevet mere alvorligt. For vores evne til at omsætte forskning til virksomheder handler ikke længere kun om vækst og arbejdspladser. I en ny geopolitisk virkelighed handler det også om Europas evne til at kontrollere kritiske teknologier og bevare økonomisk og politisk handlefrihed.
Derfor kræver Europas konkurrenceevne en samlet indsats: Stærke universiteter, flere første kunder, dybere kapitalmarkeder og beskyttende regulering, der samtidig giver plads til vækst. Ingen af delene kan løse problemet alene. Men tilsammen sikrer de, at flere idéer bliver til virksomheder, arbejdspladser og teknologier, der vokser sig store i EU.
Universiteterne har et særligt ansvar. Her begynder innovationskæden.
Ikke al forskning skal eller kan kommercialiseres. Forskning har værdi i sig selv, og skal vi fortsat innovere, må vi investere, før det kommercielle afkast er kendt. Inden for f.eks. kvanteteknologi kan der gå årtier, fra en forskningsidé opstår, til den skaber samfundsmæssig værdi. Det er en risiko, vi må løbe.
Men vi skal blive bedre til at bygge videre på en idé med potentiale. Universiteterne skal modne teknologier, understøtte entreprenørskab og bygge bro mellem grundforskning og virksomheder. På DTU er Fra viden til virksomhed f.eks. gjort til selvstændigt strategisk indsatsområde.
Men universiteterne kan ikke skalere virksomhederne alene.
Brug for en kunde
Her overser vi ofte et afgørende mellemled. Når vi diskuterer europæisk innovation, taler vi meget om investorer. Men nye virksomheder behøver også de første kunder, hvor de kan teste, validere og demonstrere deres teknologi. Og nogen skal turde være den første.
Europa bør derfor bruge sin betydelige offentlige og private købekraft mere strategisk til at skabe et marked. Virksomheder og offentlige myndigheder skal turde efterspørge innovative løsninger og være blandt de første kunder. Det giver den blåstempling, der beviser, at teknologien virker udenfor laboratoriet.
Ellers risikerer vi at finansiere udviklingen af nye teknologier i Europa, mens deres første store markeder opstår andre steder.
Kapitalen skal følge med
Når teknologien virker, og kunderne er der, kommer næste udfordring: kapital til at vokse. Finansiering er en forudsætning for skalering.
Draghi-rapporten pegede på et årligt europæisk investeringsbehov på ca. 800 mia. euro. En nyere analyse fra Oliver Wyman anslår ifølge Finans Danmark investeringsgabet til omkring 1400 mia. euro om året. Tallene varierer. Retningen er den samme. Europa mangler kapital i en størrelsesorden, som kræver langt mere privat finansiering, hvis nye virksomheder skal vokse her.
Det kan medlemslandene ikke finansiere alene. Omkring 80 pct. af de nødvendige investeringer må komme fra privat kapital. Samtidig er Europas kapitalmarkeder fortsat fragmenterede. Det gør det vanskeligt for virksomheder at rejse kapital på tværs af EU.
Derfor skal integrationen af Europas kapitalmarkeder accelereres. Og samtidig må banker, pensionskasser, fonde og investorer få bedre muligheder for at finansiere virksomheder gennem hele vækstrejsen.
Samtidig må vi se kritisk på Europas regulatoriske rammer. Finansiel stabilitet, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse er europæiske styrker. Men regulering bør understøtte samfundshensyn uden unødigt at hæmme investeringer og innovation. Og lige nu har regulering økonomiske konsekvenser.
En analyse fra Alvarez & Marsal illustrerer størrelsesordenen: Regellempelser vurderes at have øget bankernes finansieringskapacitet med omkring 16.000 mia. kr. i USA og 3.200 mia. kr. i Storbritannien, mens yderligere regulering i EU vurderes at have reduceret kapaciteten med knap 10.000 mia. kr.
Det er ikke et argument for et dereguleret Europa. Det er et argument for, at vi systematisk spørger, hvad den samlede regulering betyder for muligheden for at investere, innovere og konkurrere. Nye regler bør vurderes på deres konsekvenser for vækst og innovation. Og Danmark bør undgå unødvendig overimplementering af EU-regler.
Selvbestemmelse
I sidste ende er disse spørgsmål større end innovationspolitik.
Kritiske teknologier ejes uden for EU. Produktion og forsyningskæder er flyttet ud. Og kapitalen bag europæiske virksomheder kommer i stigende grad udefra. Det gør os mere sårbare og reducerer vores handlefrihed i en usikker geopolitisk tid.
Udenlandsk kapital og internationale virksomheder er en styrke for en åben europæisk økonomi. Problemet opstår ved strukturel afhængighed: Hvis Europa forsker og udvikler virksomheder, mens andre finansierer skalering og ejer teknologien.
Forskning, kapital og geopolitik tilhører derfor den samme konkurrenceevnedagsorden.
Spørgsmålet er ikke, hvorvidt Europa kan udvikle morgendagens teknologier. Det gør universiteterne allerede. Spørgsmålet er, om vi også vil eje, producere og skabe væksten omkring dem. Vi må skabe en sammenhængende innovationsøkonomi, hvor viden omsættes til teknologi. Og kunder, virksomheder og kapital derefter kan tage over.
Ellers risikerer vi, at Europa finansierer morgendagens virksomheder og teknologier, mens andre ender med at eje dem og høste gevinsten.
