Af: Berit Toft Fihl, vicedirektør, Finans Danmark, Lone Strøm, adm. direktør, FSR – danske revisorer, Mads Eriksen Storm, chef for viden og innovation, Dansk Erhverv, Nina Porst, direktør, Danske Rederier, Peter Møllgaard, rektor, CBS, og Sara Vergo, formand, Djøf.
I 2010’erne blev der samlet set uddannet for mange akademikere, men i dag er billedet et helt andet. Siden coronanedlukningen har universiteternes kandidater haft en historisk lav ledighed.
Danske virksomheder mangler især kandidater fra STEM- og businessfagene, hvor uddannelserne mange steder i landet har lav ledighed og høje startlønninger.
Danmark er en handelsnation. Vi lever af, at vores virksomheder slår deres konkurrenter på de globale eksportmarkeder.
Mangler businessuddannede
Som lille, åben økonomi kan vi kun vinde ved at uddanne og ansætte de skarpeste hjerner – og flere skarpe, samfundsvidenskabelige hjerner i det private erhvervsliv øger både produktiviteten, væksten og lønningerne i den enkelte virksomhed og samfundet generelt.
Lige nu uddanner vi for få af de skarpe hjerner, som danske virksomheder har mest brug for.
Analyser fra henholdsvis IDA og Djøf viser, at Danmark kommer til at mangle 20.000 kandidater fra STEM-området og 24.000 fra businessuddannelserne. Så ambitionen om de 2000 ekstra studiepladser er en fantastisk nyhed, der står det helt rigtige sted i regeringsgrundlaget: Nemlig i afsnittet om “Et stærkt erhvervsliv”.
Virksomhederne har brug for dem, og hellere i dag end i morgen.
Det vigtigste for virksomhederne er derfor, at de ekstra studiepladser placeres dér, hvor behovet for højtuddannet arbejdskraft er størst, og hvor kandidaterne hurtigt kommer i relevant beskæftigelse.
Regeringen har understreget, at der vil komme pladser på STEM-uddannelserne. Vi vil opfordre til, at der også prioriteres pladser på de mest efterspurgte businessuddannelser, enten ved at lade dem indgå i de 2000 nye pladser eller ved at udvide antallet af pladser herudover.
Ekstra pladser
Eksempelvis på CBS hvor ni ud af 10 kandidater får deres første job i en privat virksomhed, og hvor mere end 4500 motiverede ansøgere fra ind- og udland netop har fået et afslag. Her kan ekstra pladser bl.a. øge optaget på:
Erhvervsøkonomi og matematik, hvor danske finansvirksomheder henter mange af sine specialister i matematik, statistik og programmering.
HA i projektledelse, hvorfra danske virksomheder får kompetencer til at gennemføre alt fra digitale transformationer og udbygning af infrastruktur til grøn omstilling i store produktioner.
HA i markeds- og kulturanalyse, hvor danske eksportvirksomheder henter dygtige analytikere til at identificere de bedste investeringsmuligheder og nye eksportmarkeder.
International shipping and trade, som er helt afgørende for den maritime sektor, transportvirksomheder og de danske eksportgiganter, hvis værdikæder går verden rundt.
International Business, som er Danmarks største talentmagnet med 1.726 førsteprioritetsansøgere fra ind- og udland – men kun 245 optagede – i 2026.
Det er blot nogle af de businessuddannelser fra hele landet, hvor ekstra studiepladser vil falde på et tørt sted som en effektiv og målrettet styrkelse af dansk erhvervsliv.
