Af Line Munkholm Haukrogh, direktør for investering, digital innovation og samfundsomstilling, Finans Danmark
Der står i dag 7,3 mia. kr. på danske børneopsparinger uden at blive investeret. Det er penge, som i mange tilfælde skal stå urørt i 10, 15 eller måske 20 år, før barnet får dem udbetalt. Med så lang en tidshorisont kan investering for mange familier være en mulighed for at skabe et højere afkast end ved blot at lade pengene stå kontant. Investering er naturligvis ikke risikofri, og beslutningen skal altid være familiens egen. Men reglerne bør ikke stå i vejen for, at familierne kan træffe et oplyst valg. Det gør de i dag.
Børneopsparingen handler i sidste ende ikke om finansielle produkter. Den handler om at give børn et stærkere økonomisk fundament, når de en dag skal stå på egne ben. Jo bedre rammer vi skaber for opsparingen, jo bedre forudsætninger kan vi give flere unge, når de skal ind i voksenlivet.
Den aktuelle debat om børneopsparinger har især handlet om, hvem der må udbyde produktet. Her er vores holdning enkel: Mere konkurrence er velkommen. Hvis andre finansielle virksomheder kan skabe bedre løsninger for familierne, skal de have mulighed for det.
Men hvis ambitionen er at sikre børn de bedst mulige økonomiske forudsætninger og styrke investorkulturen, er det ikke nok at diskutere, hvem der må udbyde børneopsparinger. Vi er også nødt til at se på de regler, der i dag begrænser familiernes muligheder for at få mest muligt ud af opsparingen. Og det handler ikke kun om afkast. Det handler også om social mobilitet. For mange unge kan en børneopsparing være forskellen på, om der er råd til indskuddet til den første bolig, bøger til studiet eller en økonomisk buffer i overgangen til voksenlivet.
Tre benspænd står i vejen
For det første er børneopsparingen ikke fulgt med tiden. I dag må der indbetales 6.000 kr. om året og maksimalt 72.000 kr. i alt. Loftet har været uændret siden 2018, selv om både priser og lønninger er steget markant. Konsekvensen er, at værdien af ordningen stille og roligt er blevet udhulet. Familierne kan reelt spare mindre op til deres børn, end de kunne for få år siden. Det giver ikke mening.
Hvis politikerne ønsker at understøtte langsigtet opsparing, bør loftet hæves og fremover reguleres automatisk i takt med pris- og lønudviklingen. Ellers bliver børneopsparingen år for år mindre relevant. Som samfund bør vi ikke acceptere, at værdien af den vigtigste opsparingsordning til børn langsomt udhules.
For det andet forhindrer reglerne i dag bankerne i aktivt at gøre familier opmærksomme på deres muligheder.
En bank må gerne informere om investering af en børneopsparing, hvis kunden selv henvender sig. Men banken må som udgangspunkt ikke proaktivt kontakte familien og fortælle, at pengene står kontant, og at investering kunne være et alternativ. Det er en unødvendig barriere, især fordi den først og fremmest rammer de familier, der ikke i forvejen har stor viden om investering. Netop derfor er det vigtigt, at alle får adgang til den samme information og mulighed for at træffe et oplyst valg.
For det tredje har man indrettet markedsføringsreglerne på en måde, så banker ikke kan annoncere og reklamere om investeringsprodukter- og muligheder. Dette fordi man har besluttet, at en bankreklame ikke må optræde før eller efter en spil-reklame, hvilket i praksis betyder, at vi giver forrang til reklamer om spil og betting over investering og konkurrence i finanssektoren.
Ingen skal presses til at investere. Men familierne bør have mulighed for at modtage relevant information om både muligheder og risici, så de kan træffe beslutningen på et oplyst grundlag.
Modernisér børneopsparingen
I dag er situationen paradoksal: Vi taler meget om behovet for investeringer og at skabe en investorkultur i Danmark, men samtidig begrænser reglerne de finansielle virksomheder i at informere familier om de valg, de faktisk har.
Hvis vi vil give børn det bedst mulige økonomiske afsæt, kræver det mere end en debat om udbydere. Det kræver, at vi moderniserer selve ordningen.
Derfor foreslår Finans Danmark tre konkrete ændringer:
Hæv indbetalingsloftet på børneopsparingen og regulér det automatisk i takt med pris- og lønudviklingen.
Giv bankerne bedre mulighed for proaktivt at informere familier om mulighederne for at investere børneopsparingen.
Justér markedsføringsreglerne generelt og sikr, at spil og betting ikke længere har forrang over bankreklamer, så banker i højere grad kan kommunikere relevant information om investeringsmuligheder til borgerne.
Børneopsparingen handler i sidste ende ikke om banker eller udbydere. Den handler om børn. Målet bør derfor være så enkelt som muligt: At de penge, familierne sætter til side i dag, får de bedst mulige betingelser for at vokse og give børnene et stærkere økonomisk udgangspunkt, når voksenlivet begynder. Det handler om tryghed, handlefrihed og muligheden for at komme godt fra start som ungt menneske.
