Tallene viser blandt andet:
- Danskerne har i februar indhentet 4.870 lånetilbud til boligkøb, det er en stigning på 52,3 pct. sammenlignet med februar 2024.
- Det er det højeste antal indhentet lånetilbud i februar måned siden 2022, hvor der blev indhentet 6.313 lånetilbud til boligkøb.
”Boligkøberne har allerede meldt sig på banen fra årets begyndelse. Interessen for lånetilbud til boligkøb i januar og februar har været usædvanligt høj for vintermånederne. Faktisk skal vi tilbage til 2022, før rentestigningerne, for at finde en start på året med flere indhentede lånetilbud. Udviklingen skyldes en god cocktail af faldende renterne det seneste år, stabil inflation og høj beskæftigelse”, siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.