Den 30. september 2024 afholdt Investering Danmark en ekstraordinær generalforsamling, hvor ændringer af foreningens vedtægter blev enstemmigt vedtaget.
Vedtægtsændringerne giver bestyrelsen mandat til at udpege et nyt bestyrelsesmedlem i tilfælde af, at et medlem fratræder sin post i perioden mellem ordinære generalforsamlinger, uden behov for at afholde en ekstraordinær generalforsamling.
Denne ændring sikrer kontinuitet og stabilitet i bestyrelsens arbejde, hvilket er til gavn for Investering Danmarks medlemmer.
De opdaterede vedtægter er tilgængelige på Investering Danmarks hjemmeside.