Arbejdernes Landsbank har besluttet sig for at blive fuldgyldigt medlem af Finans Danmark/Arbejdsgiver pr. 1. april 2025. Når det sker, vil det fra det tidspunkt være Standardoverenskomsten mellem Finansforbundet og Finans Danmark/Arbejdsgiver, der danner rammerne om bankens virksomhedsoverenskomst.
"Det er en god nyhed, at Arbejdernes Landsbank har valgt at blive en del af Finans Danmark/Arbejdsgiver. Det bidrager til at, at vi som branche nu står endnu mere samlet og stærkere. Det vil styrke vores arbejde med at sikre, at branchen også i fremtiden kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere på konkurrencedygtige vilkår. Vi byder Arbejdernes Landsbank velkommen – og ser frem til vores videre samarbejde," siger Martin Steen Kabongo, vicedirektør for Finans Danmark / Arbejdsgiver.