Af Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør, Finans Danmark
Under overskriften “Bankerne skal redde Visa/Dankortet nu – vi har øje på finanssektoren”, skriver medlemmerne af Folketinget Frederik Vad (S) og Fie Hækkerup (S), at bankerne tjener penge på de dyrere internationale kort, når de bliver brugt i forretningerne. Derfor vil bankerne ikke redde dankortet. Dette er simpelthen ikke korrekt.
Det er nemlig ikke bankerne, der bestemmer priserne på de gebyrer, forretningerne betaler, når du køber mælk og tøj med internationale betalingskort. Bankerne tager heller ikke et gebyr pr. betaling, når en forbruger bruger sit betalingskort i en butik.
Systemet er sådan indrettet, at der er nogle, der ejer de forskellige betalingskort – Mastercard, Visa, dankortet. De giver licens til, at bankerne kan udstede og stille kortene til rådighed for kunderne. Når kunderne så bruger kortet i en butik, så er der en såkaldt indløser, der er bindeled mellem bankerne og de butikker, der tager imod kortbetalingerne.
Og det er indløserne – ikke bankerne – der fastsætter den pris, en butik betaler for at modtage kort. Det er derfor også indløserne, der tjener på de høje gebyrer. Taberne er butikkerne, der hverken må opkræve gebyrer fra forbrugerne ved brug af dankort, Visa eller Mastercard.
Problemet med priserne på kortene skyldes, at konkurrencen på indløsermarkedet i Danmark er begrænset. Det skyldes især, at det i dag italiensk ejede Nets spiller en dobbeltrolle. De ejer Dankortet og er eneste indløser af Dankortet.
Det har givet Nets et de facto monopol på markedet for indløsning i Danmark – også for de internationale kort. Nets’ markedsandel er på mindst 85 pct. for indløsning af både nationale og internationale kort ifølge erhvervsministeriet.
Tallet stammer fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der i 2017 bemærkede, de øvrige aktørers muligheder for at opnå tilstrækkelig stor volumen til at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser er begrænset af, mange forretninger foretrækker at bruge én indløser.
Mens det ved lov er fastsat, hvor meget Nets må opkræve fra butikker for at modtage dankort i den fysiske handel, så er der ikke tilsvarende regler for, hvad Nets eller andre indløsere må opkræve for modtage internationale kort.
Det betyder, at det for hovedparten af butikkerne er Nets, der fastsætter prisen for, hvad butikkerne skal betale for, at de kan modtage de internationale kort, som Nets ikke ejer, men tjener penge på at være indløsere af. Hvad bankerne modtager er der til gengæld sat en grænse for med EU-lovgivning.
Så jeg vil opfordre politikerne til at koncentrere sig om at rette fokus mod den manglende konkurrence på markedet for indløsning af betalingskort. Dette har bankerne altså ingen andel i.
