Telefonen ringer sent om aftenen. Det er fra banken. Eller politiet. Og den er helt gal, lyder det i røret. Du er ved at blive svindlet. Det sidste er korrekt. Du er ved at blive svindlet. For opkaldet er fra en kriminel, der udgiver sig for at være fra banken, politiet eller noget lignende. Og den kriminelle får overbevist ofret om, at der skal flyttes penge væk fra kontoen, fordi de ellers vil blive stjålet. Men i virkeligheden er det ikke hjælp, du får. Du er i fuld gang med at blive svindlet.
Denne type sager har efterhånden været kendt i en årrække. Men aldrig har der været så mange sager som i første halvår af 2023.
”De kriminelle har fundet ud af, at dette er en lukrativ metode. Vi er et samfund bygget op på tillid til hinanden. Og når de kriminelle udfordrer den tillid med løgnehistorier, så bliver vi udfordret. Det er derfor, det er vigtigt at være bevidst om, at de kriminelle gør de her ting – og de skyr ingen midler,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Bankerne stopper mere og mere
Mens de kriminelle i hele 2022 på denne måde stjal 96,3 mio. kroner, så slap de i første halvår 2023 afsted med 54,5 mio. kroner.
”I forhold til, at der har været over dobbelt så mange sager, så har de kriminelle altså ikke haft held med at stjæle dobbelt så mange penge. Det skyldes blandt andet, at bankerne bliver bedre og bedre til at screene og detektere transaktioner,” siger Ulrik Nødgaard.
Der er dog grænser for, hvor meget bankerne kan stoppe. Og derfor er det utrolig vigtigt, at kunderne kender de kriminelles metoder og er på vagt.
”Bankernes tilpasser løbende deres svindelbekæmpelse i forhold til de verserende svindelscenarier. Men det er svært at identificere de sager, hvor kunden selv opretter og godkender overførsler. Det er derfor det er så vigtigt, at vi alle er på vagt overfor de kriminelle, så vi i fællesskab kan få dem stoppet,” siger Ulrik Nødgaard.
