Med telefonopkald og e-mails fra falske investeringsrådgivere og med falske hjemmesider, der viser ”investeringens” positive udvikling, får kriminelle bildt ofrene ind, at de er i færd med en lukrativ investering i eksempelvis bitcoins eller anden kryptovaluta. Men det hele er fup. Pengene bliver ikke investeret. De forsvinder for altid.
”Vi har set denne type af kriminalitet i en årrække. I foråret 2022 så vi dog en stor opbremsning. Det skyldtes formentlig, at udenlandske politimyndigheder gennemførte en række succesfulde aktioner mod de kriminelle, og at der var stor dansk mediebevågenhed på fænomenet. Nu kan vi se, at de kriminelle er på vej tilbage. Derfor er der god grund til at få gjort opmærksom på problemet igen”, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
Mens bankerne i første halvår af 2022 noterede 288 sager, så var det tal vokset til 540 sager i andet halvår af 2022. Beløbene er der dog stadig ikke oppe på tidligere tiders højder. I 2018 blev der stjålet 33,5 mio. kroner ved investeringssvindel. I 2019 53 mio. kroner og i 2020 hele 68 mio. kroner. I 2021 faldt tallet til 59 mio. kroner. Mens de kriminelle i 2022 slap af sted med 44,7 mio. kroner.
Bankerne bremser en del svindel
Tallet kunne dog have været meget højere - 104,2 mio. kroner. For så meget prøvede de kriminelle at stikke af sted med. Men bankerne fik stoppet en del af de overførsler, så knap 60 mio. kroner kunne returneres til ofrene.
”Bankerne har heldigvis stor succes med at stoppe tabene i rigtig mange tilfælde. De har stort fokus på at reducere svindlen, f.eks. ved at få lukket falske hjemmesider, der huser svindlen. Men succesen er også afhængig af, at kunderne er vågne og kontakter banken, så snart de fornemmer, at noget er galt. Tiden er afgørende, hvis banken skal nå at stoppe pengene,” siger Michael Busk-Jepsen.
