Nationalbanken overvåger de systemisk vigtige dele af den finansielle infrastruktur, dvs. de dele hvor fejl og nedbrud vurderes i værste fald at kunne true den finansielle stabilitet eller svække tilliden til det finansielle system i Danmark.
Clearing Services P/S’ clearinger er underlagt Nationalbankens overvågning af betalings- og afviklingssystemer. Overvågningen sker med udgangspunkt i de internationale CPMI-IOSCO-principper med tilhørende supplerende retningslinjer for blandt andet cyberrobusthed.
Hvert andet år udarbejder Clearing Services P/S en detaljeret beskrivelse af clearingerne med udgangspunkt i disse principper. Rapporten giver en beskrivelse af indholdet i clearingerne, herunder hvordan de administreres og hvilke krav, der stilles til Clearing Services P/S, men også til deltagerne.
Du kan læse mere om Nationalbankens overvågning af betalingsinfrastrukturen her: Overvågning af betalingsinfrastrukturen