I forbindelse med betalingsstandarder, som eksempelvis dem European Payment Council (EPC) eller Nordic Payment Council (NPC) har etableret, refererer Additional Optional Services (AOS) til anvisning af en yderligere praksis inden for en betalingsstandard.
Konkret har Finans Danmark som interesseorganisation etableret to AOS'er, dels en der er tilknyttet NPC Instant Credit Transfer Scheme (NCT Inst), dels en der er tilknyttet NPC Credit Transfer Scheme (NCT). De konkrete AOS'er gælder for institutter, som deltager i afviklingen af henholdsvis straksbetalinger og/eller batchafvikling i danske kroner.
Formålet med AOS’erne er at sikre en hurtig, robust og effektiv håndtering af fejloverførsler på grund af tekniske fejl.