Her i afkaststatistikkerne viser vi tal fra alle danske investeringsforeninger - gjort op på præcis samme måde. Derfor kan du f.eks. benytte afkaststatistikken til at se, hvordan dine investeringsbeviser klarer sig sammenlignet med andre.
Du kan også benytte statistikken som et værktøj, når du skal vælge mellem de forskellige investeringer. Du kan sammenligne afkast over korte perioder - fx seneste måned eller siden årsskiftet og helt op til 10 års sigt. Afkastene opdateres hver måned på basis af indberetninger fra investeringsforeningerne.
Vi måler foreningernes afkast
Formålet med statistikkerne er at give investorer og rådgivere adgang til retvisende information om afkastene i enkelte foreninger, så de kan sammenligne afkastene på tværs af foreninger. Derfor måler statistikken foreningernes afkast - og ikke den enkelte investors afkast efter skat. For det er helt individuelt. Det afhænger af din skattesats, dine omkostninger ved geninvestering af udbytter, om du investerer fri opsparing eller pensionsopsparing, hvor dygtig du er til at time dine køb og salg m.v.
Udregning på basis af indre værdi
Investeringsfondsbranchens officielle afkaststatistik opgøres på baggrund af afdelingernes opgjorte indre værdi - dvs. den regnskabsmæssige værdi af investeringerne. De udbetalte udbytter er forudsat geninvesteret i den enkelte fond umiddelbart efter generalforsamlingen.
Vi måler i danske kroner
Afkastene måles altid i danske kroner. Investeringsforeningernes store investeringer i udenlandske papirer omregnes altså til danske kroner, før vi beregner afkastet.
Investeringsforeningens omkostninger er trukket fra
Afkastene er gjort op, efter at fondens administrationsomkostninger og handelsomkostninger er trukket fra. Til gengæld tager vi ikke højde for dine omkostninger ved at købe og sælge. Det hænger sammen med, at disse omkostninger er helt individuelle for den enkelte investor.
Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast
Afkaststatistikken viser, hvad fondene har givet i afkast over forskellige tidsperioder. Afkastet viser altså resultaterne frem til nu - og historiske afkast er ikke nogen garanti for fremtidige afkast. Derfor skal du være varsom med alene at investere på grundlag af de hidtidige afkast. Din samlede investeringsprofil, hvor individuelle faktorer som skat, risikovillighed og tidshorisont indgår, bør være udgangspunktet, når du vælger investeringsbeviser.
Følger internationale standarder
Investeringsfondsbranchens beregningsprincipper er i overensstemmelse med mangeårig international praksis, Finanstilsynets bekendtgørelser, gældende lovgivning og principperne defineret i den internationale GIPS-standard.
Du vælger selv, hvad du vil se
På forsiden kan du vælge mellem at se afkastet:
- For en enkelt fond (ISIN)
- For alle fonde med samme investeringsområde. Fondene er sorteret efter deres konkrete investeringer. Fordelen ved kategorierne er, at du ikke kommer til at sammenligne afkastet af f.eks. en dansk aktiefond med afkastet af en global obligationsfond, da de investerer forskelligt og derfor ligger i forskellige kategorier.
- For alle fonde fra en enkelt investeringsforening. Så får du adgang til alle produkter/investeringer fra én investeringsforening – uanset deres investeringsområde.
- Afhængigt af, hvad du vælger, kan du sortere yderligere via forskellige filtre.
Du vælger selv, hvordan du vil se afkastet
Du kan se afkastet på to måder:
- Afkast kort/langt sigt. Her ser du det samlede afkast gjort op i forskellige faste perioder - f.eks. "tre år". Hvis du ser på statistikken fra januar 2020, så dækker "tre år" perioden januar 2017 til januar 2020. Her kan du vælge at se afkastet som et årsafkast (annualiseret) eller som et samlet afkast (akkumuleret) for hele den valgte periode. Ved beregningen af afkastet tager vi højde for rentesrente-effekten, hvis vi måler på perioder længere end ét år. Har en fond to år i træk givet 10 pct. i afkast hvert år, svarer det til et akkumuleret afkast på 21 pct.
- Kalender-års afkast: Her ser du afkastet af de forskellige investeringer gjort op for hvert kalenderår.
Markedsindeks viser, hvordan markedet har udviklet sig
I næsten alle kategorier viser vi udviklingen i et såkaldt markedsindeks sammen med fondenes afkast. Vi har valgt nogle markedsindeks, som måler den generelle markedsudvikling på de enkelte investeringsområder. Men du skal være opmærksom på, at de markedsindeks, vi viser, ikke nødvendigvis er benchmark for de enkelte fonde. De informationer finder du på investeringsforeningernes hjemmesider, i prospekterne m.v. Et markedsindeks beregnes helt uden omkostninger. Investeringsforeningernes afkast er derimod gjort op efter omkostninger. Man kan sige det på den måde, at investeringsforeninger på forhånd er lidt bagud på point. Hvis et marked et år stiger 20 pct., og en fond har en omkostningsprocent på 1 pct., så skal fondens investeringer give et afkast på 21 pct., for at den holder trit med markedsudviklingen.
Simpelt gennemsnit, formuevægtet gennemsnit og median
Har du valgt at se på flere fonde får du nederst på skærmbilledet også vist tre tal:, Simpelt gennemsnit, formuevægtet gennemsnit og median.
Det simple gennemsnit angiver det gennemsnitlige afkast for de fonde, som du kigger på uden hensyntagen til, hvor meget der er investeret i den enkelte fond. Det er altså det afkast, du ville have fået, hvis du havde investeret lige meget i hver af de fonde, som du kigger på ved periodens begyndelse.
Det formuevægtede gennemsnit tager hensyn til, at formuerne er forskellige i de fonde, som du kigger på. Ved at vægte med formuen får afkastet i store fonde altså større vægt ved beregningen af gennemsnittet og omvendt for små fonde. Dette gennemsnit fortæller, hvad du ville have fået i afkast, hvis du hvert år havde købt den samme procent-andel i hver fond.
Medianen angiver afkastet for den midterste fond, hvis du rangordner alle fonde efter deres afkast i stigende eller faldende orden. Man plejer at sige, at medianen fortæller noget om den typiske værdi, her i form af afkast for en udvalgt gruppe af fonde.
Vi har også regnet på risikoen
I tilknytning til afkaststatistikerne finder du også en indikator for risikoen ved de enkelte investeringer. Risikoindikatoren er en standardiseret visning af risikoen på de enkelte investeringsbeviser med udgangspunkt i forskellige typer af risici. For investeringsfonde udgør den væsentligste risikoudsvingene i bevisernes afkast over tid. Udsvingene beregnes over de seneste 5 år.
Kategorien 1 er den mindst risikable investering - dvs. den med mindst udsving. De mest risikable beviser ender i kategori 7. Du finder risikoskalaen i varedeklarationerne på investeringsbeviser - Central Information. For fonde, der ikke har eksisteret i 5 år, er indikatoren helt eller delvist beregnet på basis af markedsudviklingen.
