Håndbogen er rettet mod pengeinstitutterne selv og deres edb-centraler, idet den er dokumentation for de EDIFACT-standarder, der er relevante for danske pengeinstitutter og de standarder, der gælder for deres danske anvendelse.
Denne håndbog indeholder de generelle retningslinjer for en åben datakommunikation ved hjælp af EDIFACT, herunder mere detaljerede beskrivelser af en række finansielle meddelelser samt EDIFACT-kontrolmedelelsen (CONTRL).
Vejledningen er fælles for de danske pengeinstitutter og kan anvendes til implementering af systemer til transmission af betalinger inden for alle brancher i Danmark. Der kan foretages fuldautomatisk bogføring ved hjælp af EDIFACT-meddelelserne i denne vejledning. Der kan dog være specielle forhold for det enkelte pengeinstitut, som adskiller sig fra denne vejledning. Kontakt venligst relevant pengeinstitut inden implementering.
Vejledningen bygger overvejende på de internationale implementeringsvejledninger i katalog D96.A fra 1996. Der foretages løbende opdatering af "De Danske Pengeinstitutters Vejledning for Finansielle meddelelser i EDIFACT".