Vores mål er, at vi på en objektiv og ensartet måde vurderer kandidaternes mulighed for at lykkes i jobbet. Af samme grund anvender vi erhvervspsykologiske tests, som en naturlig del af vores rekrutteringsproces: Vores tests afdækker blandt andet problemløsningsevner, kompetencer, foretrukne arbejdsmetoder, adfærd i arbejdssammenhænge med videre. Vi giver altid en tilbagemelding til kandidater, der har gennemført tests, ligesom der til samtalerne vil være en dialog om testresultaterne.

Vi skræddersyr den enkelte ansættelsesproces i forhold til den aktuelle stilling og afholder typisk to ansættelsessamtaler. Studenter og vikarer kommer kun til én samtale.

Første samtale handler om at få et godt billede af kandidaten ved en afdækning af kvalifikationer og personlige kompetencer samt kandidatens motivation for at søge i Finans Danmark. På den baggrund udvælger vi, hvem der går videre i processen.

Til den anden samtale tager vi afsæt i en eller flere erhvervspsykologiske test, som er udfyldt forud for samtalen. Med afsæt i disse går vi i dybden med kandidatens styrker og arbejdsmetoder set i forhold til stillingens krav og Finans Danmarks kultur. I få tilfælde kan der indgå test allerede i den første samtale.

Forud for en anden samtale bliver kandidater bedt om at afgive oplysninger om relevante referencepersoner. Referencer vil kun blive kontaktet, såfremt kandidaten på forhånd har godkendt det. Ved indhentelse af referencer vil vi blandt andet afklare spørgsmål i relation til kandidatens tidligere udviste motivation og engagement, styrker og udviklingsområder samt faglighed.

Alle ansøgninger behandles fortroligt. Evt. fysisk materiale makuleres efter endt rekrutteringsforløb. Ansøgninger skal fremsendes elektronisk via rekrutteringssystem. Ansøgninger opbevares elektronisk iht. ansøgers afgivne samtykke.

Finans Danmarks privatlivspolitik

FÅ OPDATERINGER PÅ MAIL

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

TILMELD NYHEDER

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde