Der er konstateret en alvorlig sikkerhedshændelse, hvor uvedkommende har fået adgang til personoplysninger fra CPR-systemet, herunder navne, adresser og CPR-numre. Personoplysninger kan potentielt misbruges i forbindelse med svindel, og derfor opfordrer myndighederne til øget agtpågivenhed.
Uventet kontakt
Det er vigtigt at være opmærksom på uventede opkald, sms'er og mails, hvor afsenderen bruger oplysninger om dig eller forsøger at få dig til at foretage en handling. Klik ikke på uventede links, og gå i stedet altid ind via den officielle hjemmeside eller kontakt afsenderen gennem kendte kontaktoplysninger.
Del aldrig
Del aldrig MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder eller kortoplysninger med andre.
Bankerne følger situationen tæt og har fokus på at forebygge og opdage digital svindel.
Du kan læse mere og få gode råd om, hvordan man undgår svindel med personoplysninger her