I sidste uge præsenterede Europa-Kommissionen en række anbefalinger til EU’s medlemslande om, hvordan de kan designe investeringssparekonti, der gør det lettere og mere attraktivt for europæerne at investere de-res opsparinger. Målet er dels at styrke husholdningerne økonomiske sikkerhed og velstand og dels at fremme innovation, jobskabelse og vækst i Europa ved at kanalisere opsparingerne over i produktive investeringer.
Danmark har allerede en investeringssparekonto i form af aktiesparekontoen. Den blev indført i 2019 for at styrke investorkulturen ved at gøre det nemmere og skattemæssigt mere attraktivt at investere, da indberetninger til Skattestyrelsen klares af banken, og gevinster beskattes med en fast sats på 17 pct. Ordningen har dog fra start været udfordret af meget restriktive regler i form af et lavt indskudsloft, der i 2025 er på 166.200 kr., og stramme regler for, hvad der må investeres i. Det har medvirket til, at selvom 600.000 danskere i dag har en aktiesparekonto, så halter ordningens udbredelse fortsat efter lignende ordninger i bl.a. Sverige og Norge, hvor antallet af brugere er henholdsvis 4 og 1,9 millioner. Samtidig svarer den samlede værdi af investeringerne på den danske aktiesparekonto kun til omkring knap 1 pct. af Danmarks BNP, mens værdien af investeringerne på den svenske og norske ordning svarer til henholdsvis 31 og 7 procent af deres BNP.
”Efter godt seks år med aktiesparekontoen kan vi konkludere, at ordningen har været en ”halv” succes. Flere danskere har brugt den til at komme i gang med at investere, hvilket er rigtig positivt. Men samtidig må vi også erkende, at forventningerne var en hel del større, da ordningen blev etableret i 2019. Hvis aktiesparekonto-ens potentiale for alvor skal forløses, er der behov for, at der gøres op med de meget restriktive regler, der begrænser ordningen. Det er derfor vi i dag kommer med tre initiativer, der netop gør op med det,” siger Kåre Valgreen, underdirektør, Investering og opsparing, Finans Danmark.
Det første initiativ er en forhøjelse af indskudsloftet til mindst 500.000 kr. Det bringer danskernes indskudsmulig-hederne tættere på det, der gælder for lignende ordninger i bl.a. Sverige, Norge og Finland.
”Loftet for den danske aktiesparekonto er lavt, ikke mindst når vi sammenligner med ordningerne i vores nordiske nabolande. I Sverige og Norge er der slet ikke et indskudsloft, mens det i Finland er på 100.000 euro, hvilket svarer til 750.000 kr. – altså næsten fem gange højere end i Danmark. For os er det vigtigste ved dette udspil at hæve loftet på den danske aktiesparekonto til mindst 500.000 kr., da det vil give øget investering i aktier. Det er både en fordel for opsparerne, der kan investere større beløb gennem en attraktiv ordning, og for de børsnoterede virksomheder, der får nemmere ved at tiltrække kapital og få mere handel i deres aktier. Dette er helt nødvendige skridt, hvis vi skal vende de sidste års negative tendens, hvor antallet af børsnoterede virksomheder i Danmark er faldet drastisk,” siger Thomas Black-Petersen, adm. direktør i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder.
Det andet initiativ er at udvide de typer af investeringer, der kan foretages gennem ordningen, så den også kan bruges til investeringer i obligationer og obligationsfonde. Samtidig bør ordningen ændre navn til ”investeringssparekonto”.
”I dag må aktiesparekontoen kun – som navnet antyder – anvendes til investeringer i aktier og fonde, hvor minimum 50 procent af fondens investeringer er placeret i aktier. Danskere, der ønsker at investere med en lavere risiko, end der typisk er ved at investere i aktier, kan dermed ikke anvende ordningen. Hvis aktiespare-kontoen laves om til en investeringssparekonto, hvor der også kan investeres i obligationer og obligationsfon-de, bliver den attraktiv for flere forskellige typer af investorer, herunder dem med en præference for lavere risiko. Det må samtidig forventes at have den positive sideeffekt, at vi vil få en mere ligelig kønsfordeling blandt brugerne af ordningen, da opgørelser tidligere har vist, at kvinder i gennemsnit investerer en større andel af deres formue i obligationer end mænd,” siger Kåre Valgreen.
Det tredje initiativ er, at der bør indføres et fradrag ved lukning af en konto med uudnyttet negativ skat, så skatteværdien af den uudnyttede negative skat modregnes i investorens almindelige skattebetaling på vedkommendes årsopgørelse.
”Som reglerne på aktiesparekontoen er skruet sammen i dag, kan investorer risikere at betale skat, selvom de samlet set har et tab. Det sker, hvis de vælger at lukke kontoen efter et kursfald, og det skyldes alene, at gevinster beskattes løbende, mens retten til fradrag for tab bortfalder ved lukning. Det kan ingen være tjent med, og det skaber utryghed og kan afholde nye investorer fra at bruge ordningen. Derfor foreslår vi helt enkelt, at uudnyttede fradrag fremover skal kunne modregnes i den almindelige skat på årsopgørelsen, hvis man vælger at lukke sin aktiesparekonto,” siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening og kommer med et eksempel på, hvordan investorer kan blive ramt under de nuværende regler:
”En investor med et afkast på 10.000 kr. i det første år skal betale 1.700 kr. i skat. Hvis investoren året efter har et tab på 15.000 kr., kan det anvendes som fradrag i fremtidige gevinster på aktiesparekontoen, men hvis investoren lukker kontoen, forsvinder retten til fradraget. I det tilfælde vil investoren have betalt 1.700 kr. i skat, selvom der samlet set har været et tab på 5.000 kr.”
Læs hele udspillet her: EN BEDRE AKTIESPAREKONTO, DER ER ATTRAKTIV FOR FLERE
