De sidste par års høje forbrugerpriser og renter har været med til at lægge et pres på de unges økonomi, som typisk er mere sårbar over for udsving end de øvrige voksne danskeres. Alligevel har de unge formået at klare sig igennem udfordringerne og er kommet ud på den anden side med en formue i form af opsparing og investeringer, der i dag er større, end den var for tre år siden, inden pris- og rentestigningerne indtraf.
”Selv i en tid, hvor mange unge har oplevet et pres på økonomien, er investeringslysten efter coronakrisen endnu ikke løjet af. Mange unge har endda formået at øge deres finansielle formue, og det er især drevet af en stigning i deres investeringer. Det peger på, at de unge, der formår at navigere gennem de økonomiske udfordringer, fortsat har mulighed for at opbygge værdifulde aktiver over tid”, siger analysechef i Finans Danmark, Christian Heebøll Hammer.
Hvor der før coronakrisen var en stor forskel på andelen af investorer blandt de unge og de øvrige voksne danskere, er forskellen nu ikke længere særlig stor. Det skyldes, at væksten af investorer har været særlig stor blandt unge.
Før coronakrisen investerede omtrent hver syvende ung mellem 18 og 29 år. I dag gælder det knap hver fjerde. Til sammenligning var det i 2019 hver femte voksen mellem 30 og 59 år, der investerede, hvor det i dag gælder lidt mere end hver fjerde. Forskellen mellem de unge og ældre danskere er altså langt mindre i dag sammenlignet med tidligere.
Tre ud af ti unge københavnere investerer
Selv om vi har set en stigning i andelen af investorer i alle landsdele siden 2019, er der alligevel en forholdsvis stor forskel alt efter hvilke landsdele, vi ser på. Særligt i København og de omkringliggende byer samt i Østjylland (omkring Aarhus) er der kommet mange nye investorer til blandt de unge. I de sydlige og vestlige dele af både Sjælland og Jylland har vi omvendt set en mere beskeden stigning.
”Investeringslysten er særligt steget blandt unge på videregående uddannelser – og især på de lange videregående uddannelser. Det er også med til at forklare, hvorfor stigningen er så stor i og omkring de større universitetsbyer,” siger Christian Heebøll Hammer.
