Kronikken er skrevet af Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, Lars Gert Lose, adm. direktør i Finans Danmark, Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P, Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, Jeppe Møller-Herskind, fungerende adm. direktør i Horesta, Morten Boje Hviid, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, og Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
Europas konkurrenceevne er svækket, men det behøver ikke vare evigt. Vi kan godt vinde det tabte terræn tilbage, men det kræver vilje til forandring at stå sammen om Europa.
Europa skal opruste og være klar til at stå i egen ret. Det gælder ikke kun i forhold til den sikkerheds- og geopolitiske situation, men også når det kommer til den europæiske konkurrenceevne. Omfattende udgifter til forsvar og sikkerhed og markante investeringer i kritisk infrastruktur må ikke blive en hæmsko, men snarere et afsæt for økonomisk vækst. For det kommer til at kræve økonomisk vækst og omfattende investeringer i europæisk erhvervsliv, hvis vi ikke skal efterlade et fattigere Europa til næste generation. Ifølge Mario Draghis rapport om konkurrenceevne i EU, har Europa et finansieringsgab på 800 mia. euro - godt 5 pct. af EU’s samlede BNP. Rapporten slår fast, at det er nu, vi skal handle – ellers risikerer vi at efterlade et fattigere Europa til kommende generationer. Med den geopolitiske situation vi står med i dag, er den transatlantiske alliance under voldsom forandring. Derfor er erhvervslivets rammevilkår og konkurrenceevne vigtigere end nogensinde. I Syv Styrker peger vi på tre områder, hvor vi mener, det er afgørende, at vi sætter ind hurtigt og med stor kraft.
Mindre bureaukrati og overimplementering
For det første skal vi nedbringe den stigende mængde af bureaukrati og regler, som virksomhederne underlægges. Det gælder både eksisterende og fremtidige administrative byrder. De rammer alle virksomheder – fra den lille restauratør til de største globale aktører i dansk erhvervsliv – og det dræber meget af den innovation, som finder sted. Det er afgørende, at politikerne – både i Europa og i Danmark kommer i mål med ambitionerne om at nedbringe bureaukratiet og fjerne unødige regelbyrder og regulering. Lige så afgørende er det, at Danmark ikke overimplementerer, og at den overimplementering, som har fundet sted, rulles tilbage. Regler skal give mening, og krav om dokumentation fra virksomhederne skal være rimelige. Et godt sted at starte vil være at indføre et konkurrencetjek af ny lovgivning, som sikrer, at nye regler bidrager til at styrke den europæiske konkurrenceevne.
Aktiv industripolitik og bedre infrastruktur
For det andet skal EU føre en mere aktiv industripolitik. Vi skal være et attraktivt kontinent for investeringer. Det kræver, at vi styrker forsyningskæderne for europæiske virksomheder. Det gælder i særlig grad i forhold til at opretholde forsyningssikkerhed inden for fødevarer og lægemidler og en tilstrækkelig energiforsyning. Vi skal blive bedre til at dele energi på tværs af landegrænserne, så virksomhederne har adgang til en grøn, billig og stabil energitilførsel. At sætte turbo under elektrificeringen i Europa vil bidrage til at øge forsyningssikkerheden og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen har foreslået et europæisk elektrificeringsmål på 32 procent i 2030. Med kun 20 procent elektrificering i Danmark er vi langt fra målet, og hele Europa er fortsat alt for afhængige af fossile brændstoffer. Vi skal elektrificere så meget som muligt, men for at svært omstillelige sektorer, som skibsfarten, kan nå helt i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at Europa også øger produktionen af grønne brændstoffer i tillæg til elektrificeringen.
Mindre bureaukrati og mere risikovillig kapital
For det tredje skal Europa have en langt mere effektiv regulatorisk ramme og godkendelsesproces for nye innovationer og produkter og mere risikovillig kapital. Alt for mange af de ideer, som bliver til i Europa, der ender med at blive realiseret i lande uden for Europa, særligt i USA. Det skyldes især, at det er lettere at tiltrække investorer og risikovillig kapital i USA, men også at de mange regler og reguleringer i de europæiske lande medfører, at rejsen fra nyudviklet produkt til markedet er alt for lang i Europa. Vi skal have en langt mere effektiv regulatorisk ramme og godkendelsesproces for nye innovationer og produkter og mere risikovillig kapital, som bedre kan matche den hastighed og volumen, som er på vores konkurrerende markeder. Derfor skal vi have styrket koblingen mellem offentlig og privat kapital, og vi skal sikre, at den finansielle sektor sættes bedst muligt i stand til at bidrage med privat finansiering til et styrket og samlet Europa.
Det er nu, vi skal stå sammen i Europa, og med et dansk EU-formandskab forude har den danske regering alletiders mulighed for at sætte skub i udviklingen.
De beslutninger og valg, som træffes i den kommende tid, får afgørende betydning for fremtidens Europa. Det er vores håb at vi ikke bare overleverer et trygt og sikkert Europa, men også et velstående Europa til børn og børnebørn. Et Europa hvor kommende generationer har noget at leve af – og for.
