Af adm. dir. i Finans Danmark, Lars Gert Lose, branchechef i DI Ejendom Helle Juhler-Verdoner, og adm. dir. i EjendomDanmark, Peter Stenholm
Ejendomssektoren spiller en nøglerolle i udviklingen af det moderne Danmark. Det er her, der bygges nye boliger, kontorer og erhvervsbyggerier – og her, hvor store dele af den grønne omstilling og energieffektivisering skal finde sted. Finansieringen kommer ofte fra banker og realkreditinstitutter. Desværre lægger den såkaldte systemiske buffer, som er et ekstra kapitalkrav rettet mod udlån til ejendomsvirksomheder, beslag på store milliardbeløb. Det hæmmer vækst og udvikling i hele landet på et tidspunkt, hvor vi står over for store samfundsinvesteringer.
Nye tal viser, at den systemiske buffer rammer langt hårdere end hidtil antaget. Den direkte kapitaleffekt er nu opgjort til 12 mia. kr., hvilket er 20 pct. højere i forhold til de 10 mia. kr., som det Systemiske Risikoråd oprindeligt forudsatte. Den forhøjede kapitaleffekt viser, at konsekvenserne af bufferen er blevet væsentligt mere alvorlige end forudset. Bufferen lægger et unødigt pres på den finansielle sektor og hæmmer investeringer i vækst og udvikling. Der er derfor brug for en hurtig og kritisk evaluering af bufferkravet.
I en tid, hvor toldmurene rejser sig verden over, og geopolitik og økonomi flyder sammen, stiger kravene til Danmark – fra investeringer i forsvar og samfundskritisk infrastruktur, til energiomstilling og øget konkurrencekraft. Men lige nu spænder vi ben for os selv. For banker og realkreditinstitutter betyder den såkaldte systemiske buffer et markant ekstra kapitalkrav, der binder midler, som ellers kunne være brugt til at finansiere vækst og omstilling. Det begrænser dermed sektorens mulighed for at levere finansiering netop dér, hvor samfundet har mest brug for den.
Allerede i 2023 var det stærkt diskutabelt, om bufferen overhovedet var nødvendig. Det Systemiske Risikoråd pegede dengang på stigende renter og inflation som en del af begrundelsen. Men med den økonomiske udvikling siden – herunder faldende renter og normaliseret inflation – giver det i dag slet ikke mening at fastholde bufferen. De risici på erhvervsejendomsområdet, som bufferen skulle imødegå, var hverken dengang eller nu til stede.
En unødvendig og uhensigtsmæssig ekstra byrde
I påskeferien manede finansminister Nicolai Wammen danskerne til ro: ”Med sunde strukturer og bundsolide offentlige finanser er vi godt rustet til at afbøde konsekvenserne af en periode med mere uro”. Og han fremhævede, at de danske banker er ”godt kapitaliserede”. Det er vi enige i. Og helt aktuelt viser den seneste Økonomiske Redegørelse, at dansk økonomi er i topform med stigende vækst og beskæftigelse og en stabil inflationsudvikling.
Med en kapitalreserve på 500 mia. kr. har penge- og realkreditinstitutter penge stående. Det havde de også i 2023, inden den nye buffer kom. Samtidig er den finansielle sektor i Danmark omfattet af nogle af de skrappeste kapitalkrav i Europa. Der er altså både regler og penge nok. Derfor er den systemiske buffer et ekstra, unødvendigt lag af kapitalkrav. Og det er ikke bare teknik – det har mærkbare samfundsmæssige konsekvenser.
Risikable langsigtede konsekvenser
Det er nemlig ikke gratis at skaffe og binde kapital – bufferen begrænser dermed lånemulighederne. Det bremser, hvad vi kan opnå sammen i Danmark i fremtiden.
De negative effekter af den systemiske buffer mærkes allerede nu. En rundspørge blandt kreditchefer i banker, der tilsammen dækker 84 pct. af det danske bank- og realkreditmarked, viser, at flertallet vurderer, at bufferen har gjort lån til ejendomsvirksomheder dyrere. Det betyder færre rentable projekter og lavere investeringslyst.
Også finansiering af energieffektivisering af ejendomme rammes. Flere banker melder om fald i finansieringen af energirenoveringer og nybyggeri, som er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Dertil kommer, at danskernes adgang til lejeboliger forringes – både fordi projekter udskydes, og fordi huslejen på nye boliger risikerer at stige. Særligt unge risikerer at blive skubbet længere væk fra boligmarkedet.
Konsekvenserne af bufferen mærkes ikke kun i de store byer. Det rammer i hele landet, også i landdistrikterne, hvor projekter risikerer at blive droppet helt.
Bufferen rammer altså ikke kun den finansielle sektor – men hele samfundet.
Hvis man gerne vil have bygninger med mindre energispild, er bufferen ikke ens ven. Hvis man ønsker et højere tempo i opførslen af nye lejeboliger, bør man ønske sig bufferen væk. Og hvis man er nervøs for, om dele af Danmark ikke får de lån og investeringer, der er behov for, bør man se ganske kritisk på bufferen, der som sagt blev indført som reaktion på en økonomisk situation, der slet ikke er aktuel.
Fremrykning af evalueringen er nødvendig
Lige nu er der lagt op til, at den systemiske buffer skal evalueres efter sommerferien i 2025, uden løfter om, hvorvidt den skal fjernes eller fortsætte uændret. Men det haster. Hver dag, bufferen er i kraft, begrænser vi de ressourcer, vi kan bruge til at investere i fremtiden. Det er derfor på høje tid, at vi ser kritisk på bufferen og får den afskaffet, så vi kan frigøre kapital til de investeringer, der er nødvendige for at sikre en robust, mere sikker og bæredygtig fremtid. Det kræver handling nu.
