Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 indeholder aftale om henholdsvis at give mulighed for rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse og at lempe beskatningen af aktionærlån. Begge forslag med virkning fra 1. januar 2026.
Finans Danmark påpeger i høringssvaret, at virkningstidspunktet for de aftalte lempelser af skatteregler for aktionærlån med fordel kan være 1. januar 2025, da det vil være mere konsistent i lyset af de i december 2024 vedtagne selskabsretlige lempelser, hvor der indgår en ophævelse af tidligere forbud mod aktionærlån.
Derudover stiller Finans Danmark flere spørgsmål til forslaget til udmøntning af aftalen om en lempelse af beskatningen af løbende ydelser, herunder de komplicerende spørgsmål som følger af, at der er indført en særskat for finansielle selskaber.