Af Esben Grønborg Geist, vicedirektør Forbrugerrådet Tænk og Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør, Finans Danmark
“Sådan tjente Sofie Linde en halv million kroner i kryptovaluta.” Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det også. Alligevel florerer denne type falske annoncer i hobetal på sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat, hvor kriminelle udnytter kendte ansigter til at lokke brugerne ud i skruppelløs investeringssvindel.
Desværre lykkes svindlen alt for ofte. I 2024 mistede danskerne 95 millioner kroner i investeringssvindel viser en undersøgelse fra Finans Danmark. Det er dobbelt så mange som i 2023.
Digital svindel er et eksplosivt voksende problem, og det skyldes blandt andet, at de kriminelle tilsyneladende har frit lejde hos techgiganterne. En britisk undersøgelse fra december 2024 viste, at i næsten halvdelen af alle sager med investeringssvindel har de kriminelle brugt Meta, som står bag blandt andet Facebook og Instagram eller Snapchat som indgang til svindlen. De sociale medier er med andre ord en guldgrube for kriminelle.
De falske annoncer på sociale medier får dig lokket ind til en troværdig investeringsside lavet af de kriminelle bagmænd, som skal snyde dig til at overføre store pengebeløb til et falske investeringsprojekt i eksempelvis kryptovaluta.
Problemet med de falske annoncer har været kendt i flere år og har været bredt dækket i medierne, hvor TV2 og DR sidste år gik sammen om en stor, fælles kampagne for at få de sociale medier til at stoppe svindelannoncerne. Men svindlen fortsætter uhindret på platformene.
Hvis svindelkurven skal knækkes, skal de sociale medieplatforme stoppe med at være formidlingskanaler for kriminelle svindlere og gå aktivt ind i kampen for at stoppe svindlen. Det har både Det Kriminalpræventive Råd og Finans Danmarks Svindel Task Force konkluderet.
Løsningerne ligger lige for: Først og fremmest bør sociale medier som Meta og Snapchat aktivt begynde at informere og advare deres brugere om risikoen for svindel på platformene, fx via popups eller løbende opslag i brugernes feed. Det møder man ofte i sin mobilbank, eller når man besøger en offentlig hjemmeside. Derudover skal platformene stoppe muligheden for at indrykke annoncer anonymt og stille krav om identifikation af annoncørerne. Med den stigende svindel på platformene, skal det være et minimumskrav, at der er styr på, hvem der lægger annoncer op. I Irland er der en aftalte om, at platformene foretager en screening af annoncørerne for at tjekke, om der er tale om en legitim virksomhed. Det bør indføres i hele EU i den kommende betalingslovgivning.
Der bør også indføres et obligatorisk krav om to-trins godkendelse på sociale medier for deres brugere. Det vil gøre det sværere at misbruge en andens profil på sociale medier.
I 2024 blev hvert offer for investeringssvindel i gennemsnit svindlet for over 85.000 kroner. Vi taler altså ikke om sølle lommetyveri. Digital svindel kan ødelægge menneskers liv – både psykisk og økonomisk.
Derfor skal vi gøre mere for at stoppe de kriminelle, og pilen peger på techgiganternes platforme, som størstedelen af den danske befolkning bruger hver eneste dag, og hvor svindlerne har alt for let spil.
Hvis Meta, Snapchat og lignende virksomheder ikke selv magter at stoppe svindlen nu, må politikerne på banen med strammere lovgivning og bedre håndhævelse, der kan motivere techgiganterne til at gøre en større indsats for at beskytte danske forbrugere og virksomheder.
