Af Stine Luise Goll, public affairs- og kommunikationsdirektør, Finans Danmark
Morten Høyer, politisk direktør, Dansk Industri
Morten Langager, direktør for politik, analyse og kommunikation, Dansk Erhverv
Margrethe Nabe-Nielsen, director for public affairs, Lundbeckfonden
På tværs af brancher, virksomheder og medarbejdere, land og by er der i dag enighed om, at en af Danmarks største udfordringer er, at vi ikke kan tiltrække nok talenter. Det gælder ikke mindst de internationale højtuddannede talenter og specialister, som vores virksomheder og forskningsinstitutioner har brug for. De bibringer viden og kompetencer, der ikke er til stede i Danmark i dag, og derfor er de afgørende for vores universiteter og virksomheders fortsatte udvikling.
Talentopgaven er ikke en udfordring, der kan vente. Det er en udfordring, som virksomhederne kæmper med nu og her, og som kan spænde ben for dansk økonomi, fordi manglen på talent er en vækstbarriere på tværs af brancher og industrier. Der mangler forskere, specialister og ledere inden for mange sektorer. Det gælder f.eks. life science, grøn omstilling og nye energikilder, IT og digitalisering, finansiering og meget andet.
Selvom Danmark har dygtige forskere og specialister inden for mange områder, så er der et stærkt behov for at tiltrække internationale talenter, der kan give adgang til den nyeste viden på områder, hvor andre lande er længere fremme end Danmark. Internationale talenter giver viden og indsigt i teknologier, kundegrupper og markeder, der skal levere væksten hos danske virksomheder i fremtiden.
Vi kan i Danmark let forfalde til at tro, at alle internationale talenter vil til Danmark for at arbejde og bo. Det er desværre ikke tilfældet, og vi er langt fra det eneste land, som efterspørger de højtuddannede talenter.
Der er hård global konkurrence om de bedste, og vi er ikke de eneste, der vil have fat i dem. Hvis danske forskningsinstitutioner og virksomheder skal blive vindere i den globale konkurrence, så er vi nødt til at være proaktive og gøre det nemt og interessant at komme til Danmark. Vi kan starte med at justere de lovgivningsmæssige og praktiske rammer, der i dag gør det meget vanskeligt at tiltrække og fastholde de bedste talenter.
Det vil være en gevinst for danske virksomheder og forskningsinstitutioner, men også for samfundet. Hver gang vi lykkes med at rekruttere en højtuddannet specialist med et pas fra et land udenfor EU, så bidrager de i gennemsnit med 183.000 kr. årligt til statskassen – vel at mærke efter at træk på de offentlige kasser for den højtuddannede og evt. familie er trukket fra. Dertil kommer de job, der skabes, når virksomhederne har mulighed for at udvikle sig, og den viden, der naturligt vil blive overført fra internationale talenter, der kommer hertil Danmark og lærer fra sig i det lokale miljø.
Skal vi tiltrække de internationale højtuddannede talenter og specialister uden for EU må vi fjerne unødige barrierer. Det indebærer, at regeringen og Folketinget tager fat på at justere lovgivningen. Det er ikke revolution, men vigtige præciseringer og justeringer, der er behov for.
Der er flere ting, der kan justeres i den nuværende lovgivning. For eksempel kan ses på barrierer for bibeskæftigelse, som i dag begrænser mulighederne for at bidrage med viden og færdigheder til danske virksomheder. Eller den såkaldte ’koncernregel’, som forhindrer udenlandske ægtefæller i at arbejde i samme koncern uden særlig godkendelse.
De nuværende regler er en ærgerlig barriere for internationale talenter og specialister som ender med at fravælge Danmark til fordel fra andre lande, der har en klar talentstrategi og skaber bedre karrieremæssige muligheder for at kunne udvikle karriere.
Vi håber, at regering og Folketinget tager ansvaret på sig. For kapløbet om de globale højtuddannede talenter og specialister er i fuld gang.
