Af Morten Schønning Madsen, direktør i Finans Danmark/Arbejdsgiver, Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet, Sanne Claudius Stadil, direktør i F&P Arbejdsgiver og Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.
Regeringen har varslet en stor reform af professionsbacheloruddannelserne. Lad os starte med at slå fast, at vi helt medgiver, at der er behov for at se på området. Det er bekymrende, at for få søger ind på de store professionsuddannelser inden for velfærdsområdet. Det har vi alle interesse i at få løst.
Men rygterne om, at regeringen vil forkorte de fleste professionsbacheloruddannelserne med et halvt år, vækker bekymring hos mange – også hos os i den finansielle sektor.
Finansbacheloruddannelsen, som virksomhederne i vores brancher rekrutterer mange medarbejdere fra, er yderst velfungerende. Den har både stor efterspørgsel, kraftigt stigende optag, høj kvalitet og trivsel – og ikke mindst en meget lav dimittendledighed på kun 3 pct. I år var antallet af ansøgere hele 25 pct. højere end i 2023, mens optaget steg med 12 pct. og flere udbudssteder måtte afvise ansøgere. De seneste 10 år er optaget på uddannelsen steget med ca. 150 pct.
Finansbacheloruddannelsen har været en succes siden etableringen i 2008. Det skyldes ikke mindst et tæt samarbejde mellem udbyderne og aftagerne inden for finans, forsikring, pension ejendomsmægling, ejendomsadministration og revision. Uddannelsen matcher dermed løbende vores branchers stadigt mere komplekse kompetencebehov.
Særligt de finansielle arbejdspladser har gennem de senere år været udsat for massiv regulering fra både EU og Folketinget. Desuden er finanssektoren i særlig grad præget af omfattende digitalisering, herunder AI, og spiller en nøglerolle i den grønne omstilling. Det medfører et stadigt stigende behov for nye kompetencer, så medarbejderne kan løfte de opgaver, som kræves i virksomhederne. Alle disse krav afspejler sig naturligvis i behovet for længden på uddannelsen.
En anden vigtig årsag til finansbacheloruddannelsens succes er de studerendes obligatoriske fem måneders praktikophold i virksomhederne. Det giver et afgørende fagligt løft, forbereder de studerende godt til arbejdslivet og er en vigtig kilde til rekruttering. Mere end halvdelen af de studerende får deres første job da også i den virksomhed, hvor de har været i praktik eller haft et studiejob.
Vi ser en stor risiko for, at en afkortning af uddannelsen forringer uddannelsesniveauet og praksisnærheden. Det ville gøre uddannelsen mindre attraktiv for virksomhederne og de studerende og i sidste ende gå ud over deres gode jobmuligheder. Det ville også øge risikoen for, at flere uddannelsessøgende, som overvejer en finansbacheloruddannelse, i stedet søger ind på universitetet - ikke mindst efter indførelsen af de nye, korte kandidatuddannelser. Og det vil være stik mod de intentioner, som regeringen har med hele det aktuelle uddannelsesreformarbejde.
