Af Morten Schønning Madsen, direktør i Finans Danmark/Arbejdsgiver, Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet, Sanne Claudius Stadil, direktør i F&P Arbejdsgiver og Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.
Regeringen er i gang med en storstilet revision af hele uddannelsessystemet. Reformer som kommer til at få betydning mange år ud i fremtiden. Sidste år kom reformen af universitetsuddannelserne, store ændringer af ungdomsuddannelserne er på tegnebrættet – og lige nu venter vi på et reformudspil om professionsbacheloruddannelserne.
Det er godt, at regeringen har ambitioner på uddannelsesområdet. Ikke mindst for et land som Danmark er det afgørende, at vi har uddannelser og et uddannelsessystem, der løbende tilpasses samfundets behov. Vi er i finansbranchen – på linje med resten af erhvervslivet – dybt afhængige af dygtige medarbejdere og et stærkt og helhedsorienteret uddannelsessystem.
Nogle af hovedargumenterne for reformerne er, at det skal få flere til at søge ind på velfærdsuddannelserne og bidrage til at øge beskæftigelsen. Den målsætning er vi enige i. Men det er væsentligt, at reformerne ikke skaber mangel på kvalificeret arbejdskraft i andre dele af samfundet. Ligesom det for os er afgørende, at der er et sammenhængende uddannelsessystem, hvor der er reelle muligheder for at ende med en kandidatuddannelse, hvis man som studerende ønsker det, selv om man er startet på et erhvervsakademi eller en professionsbacheloruddannelse.
Et afgørende behov for både samfundet og den enkelte studerende er nemlig, efter vores opfattelse, at de forskellige uddannelsesveje er transparente for den enkelte studerende.
Det er godt og nødvendigt, at der nu ses på hele uddannelsessystemet for uddannelsessektoren – og organisationerne har længe arbejdet på at skabe et mere sammenhængende uddannelsessystem, så uddannelsesmulighederne også afspejler virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere. Et system, der fremmer studiemobiliteten, og i højere grad reflekterer de kompetencebehov, virksomhederne efterspørger.
Vi kender ikke regeringens udspil på professionsbacheloruddannelserne i detaljer endnu, men det ligger i kortene, at man vil forkorte i hvert fald en række af disse uddannelser – ditto med flere kandidatuddannelser. Det er imidlertid uklart, hvordan det hænger sammen med et mål om at skabe et mere sammenhængende uddannelsessystem. Netop den klarhed, tror vi, er et afgørende kriterie for de uddannelsessøgende uddannelsesvalg og afgørende for, at en reform kan blive en succes.
De uddannelsessøgende vælger jo ikke nødvendigvis en velfærdsuddannelse, blot fordi man begrænser optaget til universitetsuddannelserne. De vælger også uddannelser ud fra, hvor de kan se klare udviklingsveje fra en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse til en kandidatuddannelse, hvis det er det, de drømmer om.
Derfor er vi bekymrede for en reform af professionsbacheloruddannelserne, hvis den prioriterer at korte i uddannelser over at skabe bedre sammenhæng.
Derfor bør politikerne også i forhold til eventuelle forkortelser af professionsbacheloruddannelserne overveje, hvordan man sikrer, at professionsbachelorerne fortsat har så højt et fagligt niveau, at det vil være muligt for nogle studerende at leve op til adgangskravene på kandidatuddannelserne.
Regeringen bør have fokus på at gøre det mere attraktivt for de uddannelsessøgende at tage en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Det kan man gøre på flere måder.
Helt konkret foreslår vi, at en erhvervsakademiuddannelse skal give et retskrav på at læse videre på en beslægtet top-up professionsbacheloruddannelse.
Professionsbacheloruddannelser skal give adgang til beslægtede kandidatuddannelser ud fra en fælles standard, så der ikke – som i dag – er forskellige adgangskrav fra universitet til universitet.
Samtidig er det vigtigt at sikre, at deltagerbetalingen til videreuddannelse sænkes for dimittender med et erhvervsakademi eller en professionsbacheloruddannelse.
Dermed ville de uddannelsessøgende få et stærkere incitament til at søge ind på en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse – bl.a. fordi uddannelserne vil åbne for nye veje til at videreuddanne sig senere i livet.
Vores opfordring til regeringen er derfor klar: Som led i reformbestræbelserne bør man også fremlægge forslag til bedre sammenhæng i uddannelsessystemet. Vi håber, vores forslag kan tjene som inspiration!
