Af Louise Riisgaard branchedirektør i Dansk Erhverv, Morten Schøning Madsen, direktør for Finans Danmark/Arbejdsgiver, Sanne Claudius Stadil direktør for F&P Arbejdsgiver, Camilla Hesselby Vicedirektør i FSR – Danske Revisorer
Igen i år fejrer vi Kvindernes Internationale Kampdag. Det er godt og vigtigt. For kvinder er en mangelvare i de brancher, som vi hver især repræsenterer. Det gælder særligt, når man ser på topposterne.
Det er et problem, for talenter – uanset køn – er vores branchers vigtigste ressource.
Årsagerne er mangefacetterede, og det er de håndtag, der skal drejes på derfor også. Det handler blandt andet om kønsroller og ubevidste biases. Det handler om kvinder og mænds kønnede uddannelsesvalg, som forplanter sig i et kønsopdelt arbejdsmarked.
Lad os derfor indledningsvist slå fast: Det kalder på løsninger, som erhvervslivet ikke alene kan løfte. For det er i høj grad også bestemt af kulturelle forhold.
Alligevel ser vi ude i det private erhvervsliv en stigende opmærksomhed på diversitet og årsagerne bag - ikke kun mellem køn men også i relation til alder, etnicitet, handicap m.v. Det er godt, for ulighed trives bedst, når vi tier det ihjel. Derfor er der behov for, at debatten fortsætter.
Motivationen for virksomhederne er klar: I en tid med mangel på arbejdskraft, har vi ikke råd til at gå glip af potentiale. Samtidig viser al erfaring, at mangfoldighed i medarbejderstaben giver de bedste og mest kreative løsninger. Det handler altså ikke kun om at løfte et samfundsansvar, men det giver sig også udslag i virksomheders økonomi.
Samtidig vælter unge, talentfulde generationer ind på arbejdsmarkedet, som har et andet syn på arbejdslivet, og som stiller andre krav til deres fremtidige arbejdsplads.
Måske netop derfor, oplever vi, at virksomheder, der ikke bare hylder kønsdiversitet, men som gør, hvad de siger, og siger, hvad de gør, kommer foran i køen i kampen om kloge hoveder og dygtige hænder.
Måden at komme derhen, hvor kvinder fylder mere i direktionskontorerne og på arbejdspladsen generelt, kan være forskellige. Vi ser flere og flere virksomheder, der tager et opgør med bias i rekruttering ved f.eks. at lave blind rekruttering. Vi ser virksomheder, der giver øget fleksibilitet og plads til familieliv. Vi ser virksomheder, som opsætter måltal for kønsbalancen.
Den udvikling skal vi hylde og understøtte. Derfor skal vi være endnu bedre til at sætte spot på de initiativer, der rent faktisk virker, og som skaber de gode rammer for, at alle talenter trives og har mulighed for at komme til tops.
Det indlysende spørgsmål, der står tilbage, er: Kan der gøres mere? Ja. Kunne det gå hurtigere? Ja, formentlig. Men det er langtfra en let opgave. For ofte ligger de store udfordringer i kultur og ubevidste stereotyper. Det betyder, at vi ikke bare kan lovgive os ud af problemerne. Tværtimod, er det vigtigt at virksomhederne har gode muligheder til selv at fastsætte rammerne.
Det vigtigste lige nu er at indse, at vi ikke er færdige med at arbejde med ligestilling. Vi skal sige det højt og handle derefter. For alle danske virksomheder har interesse i at udnytte hele talentmassen i samfundet, også når det kommer til topposterne.
God kampdag!
