Indlæg bragt i Børsen den 27. maj 2024
Af Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark
Til gengæld tåler fakta at blive gentaget:
Jo, bankernes indtjening er høj i øjeblikket, men der er ingen tegn på overnormal indtjening, sådan som Dragsted skriver med henvisning til Konkurrence- og forbrugerstyrelsens beregning af bankernes indtjening. Bruger man den samme metode på resten af dansk erhvervsliv, er der mange andre virksomheder, der også har en »overnormal« forrentning (også uden Novo Nordisk). Professor på CBS David Lando har da også tidligere påpeget, at styrelsens metode er stærkt problematisk. Faktum er, at bankernes indtjening ligger på linje med det øvrige erhvervsliv i Danmark.
De gode tal kommer i øvrigt på bagkant af en årrække med bekymrende lav indtjening. Oveni er bankerne blevet mødt med stigende krav til kapitalpolstring og compliance – det har øget omkostningerne, da compliance koster mange timer, og kapital ikke er gratis.
Det hører også med til historien, at det stigende renteniveau også er kommet kunderne til gode. Bankerne tilbyder i dag i gennemsnit ca. 3 pct. i rente, hvis man sætter penge ind på en opsparingskonto med binding.
Dragsted spørger, hvorfor gebyrerne ikke er blevet sat ned i takt med de stigende renteindtægter. Men gebyrstigningerne er ikke mindst et udtryk for den øgede regulering, som bankerne står overfor. De har medført procedurer, der er tids- og ressourcekrævende, og det fører helt naturligt til højere omkostninger for bankerne, som delvist dækkes gennem gebyrer.
Gebyrerne medfører i øvrigt en bedre sammenhæng mellem, hvad den enkelte kunde får af ydelser, og hvad den samme kunde betaler. Nok så vigtigt i denne sammenhæng var højere gebyrer langt fra nok til at kompensere for de lave renteindtægter, da renterne var negative. Det viser den lave indtjening i den periode klart.
Og så er det i øvrigt godt, at bankerne tjener penge. For en fornuftig indtjening er forudsætningen for at have en sund og stabil finansiel sektor, der kan tiltrække kapital og investere i nye innovative teknologier, produkter og bedre kundeservice. Som kan give investorerne, som bl.a. tæller mange almindelige danskere, et afkast af deres penge. Og som kan stå imod i svære tider.
Men ét er, at bankernes indtjening er blevet en fast reference i Dragsteds vælgerdialog. Noget andet er, at Dragsted helt udelader at tale om den anden side af mønten, nemlig bankernes bidrag til det danske samfund. Det er hos Dragsted reduceret til alene at handle om at stille en Nemkonto til rådighed.
Men faktum er, at danskerne og det danske samfund får meget mere for pengene.
Bankerne sikrer, at ledig kapital kommer ud og arbejder i samfundet. De understøtter virksomhedernes vækst med kapital til bygninger, produktion og arbejdspladser. De imødekommer dagligt danskernes behov for at spare op, låne, investere og betale. De hjælper danskerne med rådgivning og lån til bolig, bil og forbrug. Og med realkreditten har danskerne adgang til et af verdens bedste, billigste og mest fleksible boligfinansieringssystemer.
Dertil kommer, at digitale ydelser som netbank, mobilbank og MobilePay har gjort hverdagen nemmere for de fleste. Bankerne yder desuden et stort bidrag til forebyggelsen og bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet, herunder digital svindel. Omkring 500 medarbejdere arbejder dagligt med at bekæmpe digital svindel eller hjælpe ofrene for den, og bankerne stopper i dag 60 pct. af de indrapporterede forsøg på betalingssvindel.
Og så har vi slet ikke nævnt den bæredygtige omstilling, hvor bankerne spiller en vigtig rolle og finansierer grønne aktiviteter for mere end 830 mia. kroner.
Alt sammen noget, der skaber værdi for langt de fleste danskere, og som sikrer vækst, innovation og bæredygtighed i det danske samfund.
Desværre passer det ikke ind i Dragsteds politiske fortælling. Men ikke desto mindre er det fakta.
