En ny analyse fra Finans Danmark viser, at i 45 ud af landets 98 kommuner er udgifterne til at bo i en gennemsnitlig ejerbolig større end huslejen på en tilsvarende gennemsnitlig lejebolig. I 2020 var det tilfældet i 28 kommuner. I analysen er der taget udgangspunkt i en ejerbolig, der er finansieret med et banklån og et 30-årigt fastforrentet realkreditlån uden afdrag. Afdrag regnes ikke med som en udgift ved en ejerbolig, da det kan betragtes som en opsparing. Den opsparing kan blive større, hvis boligpriserne stiger, men omvendt også mindre, hvis boligpriserne falder.
”Udviklingen i boligpriserne og renterne på boliglån de seneste år har gjort, at antallet af kommuner, hvor det er billigst at eje en bolig, er faldet. I de større byer og flere steder på Sjælland er udgifterne til en lejebolig typisk mindre end udgifterne til at eje en bolig. Det skyldes, at boligpriserne er på et så højt niveau, at det ikke kan måle sig med de lavere huslejer på både private og almene lejeboliger. Andre steder – f.eks. i Vestjylland og på Vest- og Sydsjælland - er boligpriserne omvendt lave nok til, at udgifterne til en ejerbolig faktisk er mindre end til en lejebolig,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark og fortsætter:
”Selvom mange danskere på et tidspunkt i deres liv har et ønske om at eje deres egen bolig, er der også et stort behov for lejeboliger, der er til at betale. For der er en del danskere, som af forskellige grunde helst vil bo til leje: blandt andet har de fleste unge typisk ikke råd til at købe deres første bolig i de største byer, og de foretrækker måske også den fleksibilitet, som lejeboligen giver. Der kan også være nogle, der gerne vil slippe for de forpligtelser, der følger med en ejerbolig. Derfor er det vigtigt at fjerne barrierer, som f.eks. størrelseskrav, der begrænser muligheden for at bygge mindre boliger. Det er en problematik, man kender i København.”
Bedre adgang til boligmarkedet
De seneste år er det blevet dyrere at være boligejer. Det gælder især for førstegangskøbere, blandt andet fordi de ikke har en friværdi i en bolig, de kan tage med til næste køb – sådan som det er tilfældet for nogle eksisterende boligejere. Derfor kommer Finans Danmark med tre konkrete forslag, som kan gøre adgangen til boligmarkedet nemmere. Grænsen for rentefradrag skal hæves for førstegangskøbere med aftrapning over fem år, tinglysningsafgiften ved tinglysning af skøde skal fjernes og lokale størrelseskrav ved nybyggeri skal fjernes. Sidstnævnte vil gøre det muligt at bygge flere mindre ejer- og lejeboliger.
”For at gøre det nemmere for danskerne at komme ind på boligmarkedet foreslår vi i Finans Danmark tre tiltag, der kan mindske udgifterne ved at købe ejerbolig en smule og skabe bedre rammer for flere mindre boliger. Det vil også højne mobiliteten på boligmarkedet, så danskerne i højere grad end i dag har mulighed for at skifte bolig, når deres livssituation og boligønsker ændrer sig.”
Se Finans Danmarks tre konkrete forslag
Figur - kommuner, hvor hhv. udgifter til ejerbolig og lejebolig er mindst.
Tabel - top 5 kommuner, hvor udgifter til en ejerbolig er større end til en lejebolig.
Note: Forskellen i udgifterne er afrundet til nærmeste 100 kr.
Tabel - top 5 kommuner, hvor udgifter til en lejebolig er større end til en ejerbolig.
Note: Forskellen i udgifterne er afrundet til nærmeste 100 kr.
Fakta
Metode bag Finans Danmarks analyse
Finans Danmark har sammenholdt huslejeniveauerne i private og almene lejeboliger med udgifterne til at bo i en ejerbolig.
Kvadratmeterhuslejen i private og almene lejeboliger stammer fra Social- og Boligstyrelsens ”Huslejestatistik”, og er en beregnet størrelse, der anslås ved en antagelse om ensartede kvadratmeterhuslejer inden for en given bygning. Kvadratmeterhuslejen er fremskrevet med Danmarks Statistiks huslejeindeks for boliger.
For ejerboliger anvendes udgifter til at bo i en ejerbolig, der er finansieret med et banklån og et 30-årigt fastforrentet realkreditlån uden afdrag. Det er låneudgifter efter skat, boligskat, husforsikring samt renovation og vedligehold. Afdrag på realkreditlån er i denne analyse ikke betragtet som en del af udgifterne, da det kan ses som en form for opsparing.
Ejerboligudgifterne omregnes til kr. pr. kvm., der kan sammenholdes med kvadratmeterhuslejen. Udgifterne til en ejerbolig er beregnet på baggrund af gennemsnitlige handelspriser fra Finans Danmark.
I alle kommuner, undtagen i København og på Frederiksberg, sammenlignes huslejen i en lejebolig, med udgifterne til at bo i et hus. I København og på Frederiksberg sammenlignes huslejen i en lejebolig med udgiften til at bo i en ejerlejlighed.
Der er ikke medregnet offentlige tilskud som f.eks. boligstøtte og boligydelse.
