Unødvendig EU-lovgivning fremmer ikke kønsbalance i danske virksomheder

Skrevet af Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri, Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier, Morten Schønning Madsen, direktør for Finans Danmark/Arbejdsgiver, og Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Knap halvdelen af alle danske virksomheder har udelukkende mænd i deres bestyrelser. Udviklingen går dog fremad, men det går for langsomt. Når det halter med kønsdiversiteten i erhvervslivet, har vi som samfund en stor interesse i at skabe balance. Ellers får vi ikke alle talenter i spil. 

Vi mener bare ikke, at vi opnår noget godt med den kønsbalancelov, som EU har fundet på og den danske regering vil overimplementere.

Når vi gransker udviklingen i bestyrelseslokalerne, så viser det sig nemlig, at de helt store børsnoterede virksomheder har gjort en kæmpe indsats, og det kan ses. De 45 virksomheder, som vil være omfattet af kønsbalanceloven, har i dag 36,5 pct. kvinder i bestyrelserne. Og hvis udviklingen fortsætter i nuværende takt, så vil de formentlig nå lovens målsætning om 40 pct. i 2026, hvor loven træder i kraft.

Det vil altså sige, at lige præcis de virksomheder, som kommer i mål, vil man ramme med unødvendig regulering. Det er mærkeligt, at man fra Regeringens side foreslår at indføre unødigt administrativt bøvl og byrder for de store børsnoterede virksomheder. Det er mildest talt absurd. Det er præcis det modsatte vi har brug for, nemlig bekæmpelse af unødvendig regulering. Og det håber vi, at regeringen og folketinget også kan se, og derfor vil lade den del af lovforslaget falde.

Og det er ikke engang svært eller i modstrid med EU-direktivet. Danmark kan nemlig frit vælge at bruge en undtagelsesbestemmelse i EU-direktivet, som vi selv har kæmpet ind sammen med Sverige, Tyskland og Finland, fordi antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer allerede nu er langt over undtagelsesbestemmelsens kriterium, som er 30 pct. De nævnte lande vælger alle at bruge undtagelsesbestemmelsen – men ikke Danmark.

Vi får, hvis ikke man besinder sig, en forfejlet ligestillingslovgivning, som ikke vil gøre en forskel for kønsdiversiteten i de store børsnoterede selskabers bestyrelser. Forslaget strider endvidere imod en række politiske målsætninger, som regeringen har, såsom bekæmpelse af overimplementering af erhvervsrettet EU-lovgivning.

Kønsbalanceloven vil påføre selskaberne unødvendige administrative byrder og skabe uklare og usammenhængende regler. For eksempel vil man lave stive regler for rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer, så man fastlåser kriterierne i hele rekrutteringsprocessen. En rekrutteringsproces kan tage op til halvandet år, og virkeligheden er, at verden ændrer sig, og at det betyder at kompetencebehov i bestyrelserne ændrer sig. De største danske virksomheder har mere end nogensinde før brug for fleksibilitet og agilitet i en foranderlig verden for at bevare deres globale konkurrencekraft. Det er helt afgørende, at regeringen og Folketinget er opmærksom herpå.

Det er et mærkeligt signal at sende til de store børsnoterede virksomheder at man ikke vil anerkende indsatsen, men tværtimod påføre virksomhederne stive regler med unødvendige administrative byrder og gribe ind i grundlæggende selskabsretlige principper.

I stedet bør vi interessere os for, hvad virksomhederne rent faktisk har gjort og gør for at få flere kvinder i bestyrelseslokalerne, som andre virksomheder kan lade sig inspirere af. Nogle arbejder eksempelvis med åbne rekrutteringer i stedet for udelukkende at søge i egne snævre netværk.

Så kære erhvervsordførere i Folketinget, som skal behandle sagen den 5. december: Lad os gøre som de andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, f.eks. Sverige, Finland og Tyskland, og gøre brug af direktivets undtagelsesmulighed og derfor ikke implementere direktivet. Det er unødvendigt, og det ville klæde regeringen og alle andre som taler om behovet for mindre regelbureaukrati, og som samtidig går op i ligestilling.