Skrevet af Morten Schønning Madsen, direktør for Finans Danmark/Arbejdsgiver
Under overskriften ”Topminister beskylder erhvervslivet for alvorligt svigt – og undsiger regeringspartner” i Børsen den 28. november 2024 kommer beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) med kritik af, at arbejdsmarkedets parter på den ene side ikke er gode nok til at fastholde seniorer og samtidig efterspørger international arbejdskraft.
Som arbejdsgiverorganisation for finansområdet er vi i Finans Danmark dybt optaget af begge dele. Både hvordan vi kan få flere af de erfarne og ressourcestærke medarbejdere – seniorerne – til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men vi er også meget optaget af arbejdsudbuddet ge-nerelt både nu og i de kommende år, hvor de store årgange går på pension.
Vi i finanssektoren er kommet et godt stykke vej med at fastholde flere dygtige medarbejdere, når de nærmer sig pensionsalderen. Ser man på de seneste 5 år, så har vi oplevet en stigning i beskæftigelsen på 46 pct. for de +65-årige i finanssektoren. Til sammenligning er det 33 pct. i den private sektor for de +65-årige. Begge dele vidner om en stærk udvikling.
Og hvad er nøglen til dén succes? Det er ofte mere nuanceret end det, som ministeren giver udtryk for. Der er mange faktorer, der spiller ind. Det handler naturligvis om kulturen på arbejdspladsen, men det handler også om den enkeltes økonomi, mulighed for mere fleksibel tilbagetrækning, økonomiske incitamenter f.eks. i form af et øget skattefradrag for at blive på arbejdsmarkedet, osv. Det er komplekst, men vi er enige med ministe-ren om, at der skal være fokus på det.
Det ændrer bare ikke på, at vi i Danmark står i en demografisk situation fra 2030 og frem, hvor flere seniorer forlader arbejdsmarkedet – og færre unge kommer ind.
Set i det lys kan man ikke bare reducere efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft til et spørgsmål om fastholdelse af seniorer.
Når man på den ene side ønsker at se på den fremtidige pensionsalder, så er det nødvendigt også at diskutere arbejdsudbud nu og i fremtiden.
Det er kun godt et år siden, at statsministeren slog fast, at den nye tids væsentligste valuta i dansk politik ikke længere er penge som sådan, men at vi slet ikke kan bruge pengene, hvis der ikke er nok medarbejdere til rådighed. Finansministeriet fulgte op i 2030-analysen og konkluderede, at udsigten til en afdæmpet beskæftigelsesudvikling ikke modsvarer de samfundsudfordringer, vi står over for.
Allerede frem mod 2030 bliver der færre unge og flere ældre. Finansmini-steriet forventer, at der allerede frem mod 2030 vil være 32.000 færre i den erhvervsaktive alder (15-66 år), mens antallet af personer over 69 år stiger med mere end 100.000 personer. Og den demografiske forskydning mod flere ældre fortsætter frem mod 2050. Hvilket i øvrigt bliver forværret, når velfærdsforliget opsiges og der skal findes en ny indekseringen af folke-pensionsalderen fremadrettet.
Samtidig slog Finansministeriet fast, at private virksomheder skal have ad-gang til kvalificerede medarbejdere, så virksomhederne fortsat kan være innovative og vokse. Det kræver, at flere får de kompetencer, som efter-spørges i virksomhederne.
I Finans Danmark bakker vi fuldstændig op.
Men vi kan også se, at vi i finanssektoren – ligesom i andre dele af det vidensintensive arbejdsmarked – kommer også til at efterspørge højtuddannet arbejdskraft de næste mange år. Og vi kommer til at mangle den, hvis vi ikke gør noget.
Her spiller højtuddannet international arbejdskraft en afgørende rolle for at danske virksomheder kan udvikle sig og vi kan deltage i den globale konkurrence.
Vi skal passe på, at vi ikke bliver selvtilstrækkelige.
Den internationale konkurrence om at tiltrække de helt rigtige højtuddannede talenter og specialister fra hele verden er benhård. Og vi har forsat brug for at justere en række lovgivningsmæssige og praktiske barrierer, der i dag gør det svært at tiltrække internationale talenter og højtuddan-nede specialister til danske virksomheder.
Den virkelighed kan man ikke melde sig ud af. Tværtimod bliver vi nødt til at drøfte, hvordan vi som land og virksomheder kan placere os bedst muligt i den konkurrence.
Der er naturligvis behov for en nuanceret og god drøftelse af, hvordan vi kan fastholde og tilknytte seniorer på arbejdsmarkedet. Det er vi meget optaget af – både på kort og lang sigt.
Men det må ikke overskygge, at vi også har et behov for reformer, der øger arbejdsudbuddet og sikrer, at vi kan tiltrække velkvalificereret arbejdskraft i de kommende år.