Regeringer over hele Europa har igangsat store forsvarsmæssige oprustninger siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022. Det har resulteret i en øget interesse for investeringer i forsvarsindustrien blandt danske investorer. Nye data for privatkunders aktiebeholdninger i Danmarks seks største banker viser, at værdien af deres investeringer i forsvarsaktier er mere end tidoblet i perioden fra september 2021 til august 2024. Ved udgangen af september i år havde privatkunderne i de seks banker investeringer i forsvarsaktier for 2,1 mia. kroner, mens det tilsvarende tal tre år tidligere var 0,2 mia. kroner. Stigningen betyder, at forsvarsaktiernes andel af danske privatinvestorers investeringer i enkeltaktier er vokset fra 0,1 procent til 0,7 procent. Til sammenligning udgør forsvarsaktier ca. 1,9 procent af verdensaktieindekset.
”Der er ingen tvivl om, at vi i disse år oplever en bemærkelsesværdig stor stigning i efterspørgslen efter forsvarsaktier. Det er naturligvis båret frem af de seneste års sikkerhedspolitiske forandringer, som både har skabt gode afkast for forsvarsaktierne og ændret mange danskeres holdning til investeringer i forsvarssektoren,” siger investeringschef i Finans Danmark Kåre Valgreen.
Krig i Ukraine har ændret synet på investeringer i forsvar
Det er især krigen i Ukraine, der har påvirket danskernes syn på investeringer i forsvarsindustrien. I en ny opinionsundersøgelse foretaget af Epinon for Finans Danmark siger to ud af tre danskere, at deres holdning til investeringer i forsvarsindustrien er blevet mere positiv efter Ruslands invasion af Ukraine. Der er dog fortsat en vis splittelse blandt danskerne i forhold til etikken ved investeringer i forsvarsindustrien. I undersøgelsen svarer 38 procent, at de er ”helt enig” eller ”enig” i, at det generelt er etisk forsvarligt at investere i forsvarsindustrien, mens hver femte erklærer sig ”helt uenig” eller ”uenig” i det udsagn. Tilbage er omkring 40 procent, der er enten neutrale eller uafklarede.
“Der kan være forskellige tilgange til, hvordan man investerer i et stærkere forsvar. I vores beregning har vi set på ”klassisk” militært isenkram, men nyere områder som f.eks. cybersecurity spiller en stadig større rolle, når det kommer til sikkerheds- og forsvarspolitik. Det kan give muligheder for de investorer, der ønsker at have forsvarslignende investeringer, men som ikke ønsker at investere i den klassiske forsvarsindustri,” siger Kåre Valgreen.
Generelt er der ingen regulering, der forhindrer investeringer i forsvarsindustrien. Som investor kan man investere i forsvarsindustrien ved f.eks. at købe aktier i et bestemt forsvarsselskab eller ved at placere sine penge i en fond, der har investeringer i forsvarsindustrien. Omvendt har de investorer, der ønsker at undgå at investere i forsvarsindustrien, også mange muligheder, herunder at investere i fonde med strategier og politikker, der udelukker disse investeringer.
”Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens investeringer er i overensstemmelse med ens personlige holdninger og præferencer, kan man altid søge rådgivning i sin bank,” siger Kåre Valgreen.
Figurnote 1: Beregningerne er baseret på data fra landets seks største pengeinstitutter: Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og Spar Nord Bank. I data indgår beholdninger af enkeltaktier blandt privatkunder med en investerbar formue på under 10 mio. kr. Med investerbar formue menes finansiel formue i såvel pensionsmidler som frie midler, herunder indeståender på indlånskonti. Derimod indgår ikke den del af formuen, der er bundet i fast ejendom eller andre ikke-finansielle aktiver.
Figurnote 2: Forsvarsaktier er defineret som de aktier, der tilhører industrikategorien ”Aerospace & Defense”.
Figurnote 3: Der er mindre variationer mellem de forskellige kalenderårs opgørelsesdatoer. Data for 2019, 2020, 2022 og 2023 er pr. ultimo juni. Data for 2021 er pr. ultimo september, og data for 2024 er pr. ultimo august.
Figurnote: Svarene er fra en opinionsundersøgelse foretaget i oktober-november 2024 af Epinion på vegne af Finans Danmark. Omkring 1.050 repræsentative voksne danskere har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen.
Figurnote: Svarene er fra opinionsundersøgelser foretaget i henholdsvis oktober-november 2024 og april 2024 af Epinion på vegne af Finans Danmark. Omkring 1.050 repræsentative voksne danskere har besvaret spørgsmålene i undersøgelserne.
