Medierne er lige nu fyldt med historier om kendte, der får stjålet deres identitet i forbindelse med reklamer for investeringer på nettet. Men det er ikke de kendte der reklamerer. Der er heller ikke nogen investeringer. Det hele er fusk.
Desværre falder stadig mange danskere i de kriminelles fælde. I 2023 var der hele 836 forsøg på investeringssvindel, hvor godtroende danskere havde sat deres penge i det, de troede, var rigtige investeringer. De kriminelle forsøgte at slippe afsted med over 85 mio. kroner. Men bankerne fik stoppet en del. Så tabet endte med at blive på 47,7 mio. kroner. Det er en smule mere end året før, hvor de kriminelle slap afsted med 44,7 mio. kroner.
”Svindlen starter ofte ved, at ofrene bliver lokket af falske reklamer på sociale medier med kendte ansigter, ligefra skuespillere som Mads Mikkelsen og Nikolaj Coster-Waldau, erhvervsfolk som Kjeld Kirk Kristiansen og Jesper Buch over statsminister Mette Frederiksen til kendte tv-ansigter som Louise Wolff, Anne Glad og Anders Lund Madsen. De kendte ansigter skal få folk til at klikke videre til investeringsplatforme, hvor de kan blive rige på investeringer i kryptovaluta. Men det er blot tomme løfter. Pengene havner i de kriminelles lommer.,” siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
Stor indsats for at stoppe de kriminelle
Bankerne har stort fokus på problemerne med digital svindel, og de sørger blandt andet for at få lukket falske hjemmesider og advare kunder om risikoen ved denne type svindel. Finans Danmark står også bag en stor kampagne under sloganet ”Sikker bank – sammen”. Her advares borgerne mod de digitale kriminelle og får gode råd til, hvordan de skal agere. Og det stopper ikke der. Finans Danmark har også nedsat en Svindel Task Force, der skal stå for en 360 graders analyse af de processer, metoder og it-systemer, der bliver anvendt af de kriminelle. Målet er at finde nye løsninger og komme et skridt foran i bekæmpelsen af den omfattende kriminalitet.
”Vi gør, hvad vi kan for at finde nye løsninger til at stoppe de kriminelle. Men man kan også gøre noget selv. Og når det kommer til investeringssvindel, så er det en god tommelfingerregel at huske på, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel også,” siger Michael Busk-Jepsen.
Siden februar i år har digitale platforme i Danmark skulle efterleve EU-forordningen om digitale tjenester. Forordningen hedder Digital Services Act. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Danmark og de respektive forbrugermyndigheder i andre lande, der fører tilsyn med, at de sociale medier overholder forordningen. Det betyder blandt andet at anmeldt indhold behandles rettidigt og omhyggeligt, som det hedder. Og det er muligt både at udstede påbud og bøder.
”Med de mange sager vi ser lige nu om investeringssvindel forårsaget af falske annoncer og opslag på sociale medier, så ser jeg frem til at følge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nystartede tilsyn med området. For der er jo tilsyneladende nogle platforme, der har svært ved at fjerne svindlernes annoncer, der i årevis har floreret på platformene. Jeg har en forventning om, at det her vil føre til ændringer, der kan bremse en del af de kriminelles aktiviteter,” siger Michael Busk-Jepsen.
